Einar Már Guðmundsson - Nordisk Litteraturtræf

13 apr 2018 kl. 17:00 - 20:00

Fanefjord Skovpavillon, Fanefjord Skovvej 6, 4792 Askeby


Kom til en aften med den store islandske forfatter, som er aktuel med romanen Pasfotos.
Einar Már Guðmundsson er en af Islands største forfattere og oversat til mange sprog. Som romanforfatter, novelleforfatter og digter er han uovertruffen, og dertil en særdeles fængende fortæller. Han har en aktiv social holdning, hvilket sidst kom stormende frem under Islands finanskrise med Hvidbogen om Islands økonomiske fald.
Einar Már er en kendt og meget værdsat gæst på Møn. Han var årets forfatter ved Verdenslitteratur på Møn i 2002.

Pasfotos, som udkommer den 6. april på forlaget Lindhardt & Ringhof, er en rejseroman, en kærlighedsroman og en udviklingsroman. Her er boblende menneskeliv og glødende ungdom, markante personer, sjove historier og grumme skæbner - det hele vævet sammen med velkendt snilde af Einar Már Guðmundsson.
Den nye roman kan købes ved arrangementet.

Einar Már har modtaget en lang række priser og æresbevisninger for sine bøger. I 2015 fik han Den Islandske Litteraturpris for romanen Hundedage, som også blev valgt som bedste oversatte roman i Kina i 2016.

Nordisk Tapas menu

Til arrangementet har Fanefjord Skovpavillon sammensat en særlig Nordisk Tapas-tallerken, som kan bestilles sammen med billetten - og nydes under foredraget. Drikkevarer kan købes på stedet.

Nordisk Litteraturtræf er arrangeret af Verdenslitteratur på Møn i samarbejde med Fanefjord Skovpavillon.

Pladserne er unummererede.

Læs mere om arrangementet her




Billet til forfatterarrangementet

Salg lukket


Nordisk tapas menu

Salg lukket