Elektrokor 3 - Lørdag

16 nov 2019 kl. 20:00 - 22:15

Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København

I 2018 opførte Lukaskoret 3 udsolgte koncerter med "Elektrokor". Reaktionerne var overvældende, og vi glæder os derfor til at forkæle vores publikum med koncerten "Elektrokor 3" i Frihavnskirken på Østerbro.

I elektrokorkoncerterne synger Lukaskoret til elektroniske baggrunde og skaber derved en helt ny koncertform, hvor 1980´ernes elektroniske musik, i form af Depeche Modes dystre og elektroniske univers, Yazoos elektrosoul og Erasures elektrodisco, får nyt liv i samarbejde med en række solister og musikere, der spiller op til den elektroniske lyd i Frihavnskirkens smukke og klangfulde rum.

I koncerten "Elektrokor 3" vil vores trofaste publikum opleve variationer i sætlisterne for de to aftener, og I vil møde nye numre på repertoiret, som altid arrangeret af Stefan Teilmann Laub Nielsen. . 


Lukaskoret er et ambitiøst amatørkor på Frederiksberg under ledelse af Stefan Teilmann Laub Nielsen.

Praktisk information:

En siddeplads koster 170,- og en ståplads 110,-. Unummererede pladser. Dørene åbnes kl. 19.00.

Der vil være en pause imellem de to sæt. Før koncerten og i pausen vil der være mulighed for at købe drikkevarer i baren (kontant eller via Mobilepay).

Siddeplads DKK 170,00
Ståplads UDSOLGT