Døre 19 / Koncert 20
Bemærk: Koncerten foregår på Stairway i Vanløse. Ståpladser.

En insektagtig svirren og sværmen fylder rummet, når newyorker-percussionisten Eli Keszler sætter sig bag et trommesæt. Med en baggrund i både freejazz, punkrock, improv og avantgarde tager han slagtøjet i brug på innovative og ukonventionelle måder. Resultatet er fortættede og fint detaljerede stemninger, som på kæberaslende vis sprænger rammerne for percussion som instrument. Den dansk-iranske lydkunstner Puyain Sanati åbner aftenen.

Den virtuose amerikanske percussionist Eli Keszler er i stand til at spille trommer på en måde, så det også lyder som tusindvis af andre ting end trommer. Hans komplekse og sirlige spil er påvirket af hans baggrund i punkrock, freejazz og improv, hvilket giver hans udtryk en umiskendelig slagkraft og kompromisløshed. Til tider er lydbilledet så fortættet og detaljeret, at det nærmest fremstår som én stor udstrakt flade af mikroskopiske beats. Balancerer mellem komposition og improvisation, mellem musik skrevet på forhånd og musik opstået i øjeblikket.

Hans kompositioner er fortættede, detaljerede og komplekse, og han tager ofte trommesættet i brug på ukonventionelle måder. Et svirp på et bækken kan udløse en bestemt sample, og et strejf af skindet på en lilletromme kan igangsætte en hel kædereaktion af lyde. Eli Keszler har samarbejdet med en perlerække af beslægtede kunstnere som Oneohtrix Point Never, Laurel Halo, Rashad Becker og Oren Ambarchi, ligesom han har indgået skæve samarbejder med navne som Skrillex og det islandske symfoniorkester.

Og han begrænser sig ikke til trommesættet, men breder sig over flere felter og udtryk på tværs af kunstarter, ofte i store og overraskende formater. I sit virke er han primært kendt som percussionist og komponist, men han har imponerende nok også en baggrund som multidisciplinær kunstner med udstillinger på Whitney Museum MoMA PS1 og Barbican i London. I 2012 iværksatte han en lydkunstinstallation, hvor han hængte klaverstrenge ned fra Manhattan Bridge i 250 meters højde. Den mangfoldige tilgang præger også hans koncerter, som sættes i perspektiv gennem visuelle elementer som tegninger, diagrammer, tekster og tryk.

Hans seneste album Icons er et vidt forgrenet værk i konstant bevægelse, som fremkalder indre billeder af en både storslået og dystopisk vestlig verden i forfald. Et sirligt gitterværk med fragmenterede elementer af abstrakt amerikansk jazz, historiske skalaer, industriel percussion og jazzede film noir-stemninger.

I livesammenhænge indrammer Keszler sin performance med panoramiske optagelser fra New York og indsamlede lyde fra hans rejser over hele kloden. I samklang med hans stemningsfulde trommespil vækker de en generel følelse af tab og forundring, som karakteriserer vores tidsånd.

Puyain Sanati

Puyain Sanati er en dansk-iransk komponist og lydkunstner, som også er kendt for hans mere beat-drevne projekt Grammar of Movement. Via Aarhus og Berlin er Sanati pt. Bosat i København, hvor han tager aktivt del i scenen for samtidsmusik. Han arbejder eksperimentelt inden for techno, improvisation, elektroakustisk og abstrakt musik, og han har tilbragt de seneste par år på en musikalsk rejse, hvor han har skærpet sin lyd og sine teknikker. Under påvirkning af freeform, og med en stærk interesse for rituel musik har han dykket ned i sin kunstneriske udforskning af et område, der kan afgrænses som “ældgamle traditioner udført med nutidens elektroniske muligheder”. Til koncerten får vi indblik i en anden side af hans lyd, kendetegnet ved hypnotiske rytmer og lydlandskaber, som kortlægger et større, universelt sprog, som potentielt kan bygge bro til en bredere menneskelig bevisthed.

In English:
If the question is “when does a drum not sound like a drum?” then “when Eli Keszler’s behind the kit” is often the answer. As a percussionist, Keszler has collaborated with the likes of Oneohtrix Point Never, Laurel Halo and Oren Ambarchi, and explored the untapped potential of skin and stick through his own solo releases on labels like PAN, Shelter Press and ESP-DISK. His compositions are delicate and dense, intricate and complex, making use of the drum kit in unconventional ways: a tap of the snare or a flick of a cymbal might trigger a specific sample; or even a chain-reaction of sound. The acclaim he’s recently received as a percussionist and composer risks overshadowing his background as an multidisciplinary artist - he’s exhibited visual and installation work at The Whitney Museum, MoMA PS1, the Barbican and LAX Art.

Keszler's last album Icons (LuckyMe) is an immersive work in perpetual motion, evoking a glorious and dystopian western world. Known as a frequent collaborator to Oneohtrix Point Never, Laurel Halo, Kevin Beasley, and Rashad Becker, Keszler’s latest solo venture offers up a latticework of built upon fragments of American abstraction, ancient scales, industrial percussion, and jazz-age film noir to achieve its feeling of imperial decay. Keszler’s instrumental performances are framed by panoramic recording of New York City and the Odyssee Cave, along with other on-location audio from his global travels, defining an expansive music that takes on hyperreal forms difficult to describe outside of the loss and wonderment that defines our age.

Keszler has released music on Shelter Press, Empty Editions, ESP Disk and PAN. His 2018 album Stadium was awarded Boomkat’s Album Of The Year. Most recently, Keszler wrote the original score to Dasha Nekrasova’s feature The Scary of Sixty First (which made its recent premiere at Berlin Film Festival) and contributed to Daniel Lopatin's original score for Josh and Benny Safdie's Uncut Gems.

Puyain Sanati
Puyain Sanati is a Danish-Iranian composer and sound artist, also known from his more beat driven project Grammar of Movement. By route via Århus and Berlin, Sanati is now/currently based in Copenhagen, where he is an active member of the contemporary music scene.

Working experimentally within the field of techno, improvisation, electroacoustic and abstract music, Sanati has spent the past few years on a musical journey, honing in on his sound and technique. Influenced by freeform and a keen interest in ritual music, he’s been delving into his artistic research in the subject of ‘ancient traditions with today’s electronic possibilities’. Here we get to experience a different side to his sound, utilizing hypnotic rhythms and soundscapes to map out some kind of bigger universal language, perhaps bridging a wider human consciousness.