Emilio Hestepis + DÅRLIG

07 nov 2019 kl. 20:30 - 22:30

Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse

HVEM ER EMILIO HESTEPIS, OG HVORFOR ER HAN SÅ FED?

Benhårde punchlines, spektakulære flows og en stærk tilbøjelighed til at tage emner op, som ingen andre rappere vil røre med en ildtang. Emilio Hestepis er dansk raps hemmelige våben, og han eksploderer både i boksen og på scenen. 

Emilio Hestepis er født og opvokset i Århus og har en magistergrad i litteraturhistorie. Kort sagt: alle de overflødige papirer er på plads. Han er som den ene halvdel af rapgruppen Skiven & Pis kendt for absurde numre om alt fra at have en utroligt lille diller til at være en gigantisk Radiohead-fan.

Flere af numrene har været spillet på P6 Beat og Radio 24-syv, men det store gennembrud lader fortsat vente på sig. I 2016 udgav Emilio mixtapet "The Life of Pis", som satte Kanye Wests bagkatalog på prøve. I 2018 udgav han mixtapet “Bygget kun 4 læsehest”, der fra ende til anden handler om… bøger!

Hvad er så 2020-planerne? Ingen ved det, men i 2019 er det indtil videre blevet til opvarmningsjob for Per Vers og Sjakket, samt optrædener ved Politikens Litteraturpris, Vild Med Ord, Smed-X Games samt en række lokale hip hop jams. Nå ja, og så har han udgivet en musikvideo om hvordan man kan komme ind i vennezonen og en vild banger om at blive scoret.

Torsdag d. 7. nov. døre 20.00//show 20.30// 70 kr. + gebyr/90 kr. i døren