Athelas & Emmanuel Pahud, modtager af Sonnings Musikpris '24

Program:

Pierre Boulez: Memoriale. (1985/1993)

Michael Jarrell: Flute Concerto. Un temps de silence (2007/2018 revised version for ensemble)

Pause 

Frank Martin: Balladeflute,(1939/1941)

Elliot Carter: Mosaic. (2004)

Elliot Carter: Flute Concerto. (2008)

Dirigent: Anu Tali

Varighed inkl. pause 1,5 time. 

ATHELAS har den store ære at invitere til årets første danske koncert med modtageren af Léonie Sonnings Musikpris 2024, den fransk-schweistiske fløjtenist Emmanuel Pahud.

Emmanuel Pahud blev født i 1970, og har siden han som tyveårig dimitterede med førstepladsen fra Conservatoire de Paris, vist sig som en træblæsernes ubetingede superstjerner. At det netop er Emmannuel Pahud, der modtager Danmarks største musikpris, skyldes ifølge Léonie Sonnings Musikfond, at han på suveræn vis personificerer klassiske idealer om skønhed, elegance og ekvilibrisme, samtidig med at han med stor nysgerrighed har været en drivkraft i at få skabt nye værker med en moderne kant.

Dét vil publikum få rig mulighed for at høre, når Pahud og Atheleas Sinfonietta opfører en serie af værker, der hører til blandt milepælene i repertoiret for fløjte og ensemble.

Elliott Carter og Pierre Boulez

I eftermiddagens program er den amerikanske modernist Elliott Carter repræsenteret med to værker: Fløjtekoncert, hvor koncertens solist bevæger sig ud i langstrakte, syngende toner fra fløjten, som smyger sig blidt og nærmest spøgelsesagtigt omkring ensemblet gennem værket. Og værket Mosaic, der er skrevet for ensemble og som leder publikum gennem små tableauer eller over mosaikker af fragmenterede lyriske fortællinger. Men også i Pierre Boulez' værk Memoriale, viser Emmanuel Pahud fløjtens spændvidde, når fløjtens skælvende, bølgende lyd pludselig minder om en fugl, der basker hektisk med vingerne, og hvor oplevelsen kan føles fremmedartet, surrealistisk og desorienterende.

Frank Martin og Michael Jarell

Koncerten byder endelig på to værker skrevet af komponister fra Pahuds eget fødeland, Schweiz. Også her befinder vi os i to vidt forskellige afkroge af Pahuds og Athelas Sinfoniettas musikalske univers.

Hvor Frank Martins Ballade er præget af en episk, melodisk fremdrift, der hele tiden lader til at pege mod et storslået klimaks, kan Michael Jarrells Un temps de silence bedst beskrives som et snørklet, arabesklignende forløb. Her er tale om et værk, der som dets titel antyder er interesseret i at undersøge og udfordrer relationen mellem lyd og stilhed – to poler, der fra hver deres ende leger togtræk med musikken. Således kontrasteres gribende, dramatiske laviner af lyd hele tiden af bratte pauseringer inden værket til sidst giver efter for stilheden og nærmest synes at fordampe som den blideste dug.

På den måde er der lagt op til en ganske særlig koncert, hvor danske publikummer får rig mulighed for ikke blot at stifte bekendtskab med en af verdens førende fløjtenister, men også med selve fløjten og dens mange, forunderlige facetter.