Log ind / Opret

En alfahans kærlighedserklæring

23 nov 2017 kl. 19:00 - 21:00

Gyldendal Forlag, Trykkeriet, Pilestræde 51, 1112 København


Lasse Jensen elsker at være journalist og han elsker journalistik. Derfor er hans anmelderroste - og kritiserede - biografi da også en stor kærlighedserklæring til journalistikken. Publicistklubben inviterer til en tur ’down memory lane’, hvor Lasse Jensen deler ud af erindringer såvel som holdninger til medieverdenen de sidste 50 år.

Anmelderne siger bl.a.:

”Lasse Jensens erindringer er et stærkt og velfortalt tilbageblik på mediebranchen, som den var engang. Dengang krigskorrespondenter var et helt særligt folkefærd med hang til adrenalinkick, og journalistik blev skyllet ned med en sjus. De er også et tilbageblik på to helt vidt forskellige virksomhedskulturer på DR og TV 2” Lisbeth Knudsen, Information

”Det er en af den slags bøger, hvor siderne flere steder vender sig selv. Hvor man som læser vil videre, vil have mere, og det får man så også hos Lasse Jensen, der aldrig har været en mand af få ord. Det ved jeg, for jeg kender ham.” Elisabet Svane, Fyens Stifttidende

Publicistklubben er stolte over at kunne præsentere Lasse Jensen i samtale med Nynne Bjerre Christensen. Arrangementet foregår d. 23. november kl. 19-21 på Gyldendal Forlag. Indgang fra Bogstavporten, Pilestræde 51.

Medlemmer: tilmeld dig på post@publicist.dk

Gæster: køb billet her på Billetto.

Der er et begrænset antal billetter.

Billet

Salg lukket