En hund er ikke bare en hund

13 jan 2020 kl. 18:30 - 21:00

Fyns Internat, Store Landevej 33, 5592 Ejby

Hvert år aflives eller omplaceres tusind og atter tusindvis af hunde - hvorfor mon?

En hund er ikke bare en hund. Det er et individ, formet af arv og miljø og ikke mindst dens bagage (erfaring og oplevelser)…..eller mangel på samme
Det stiller store krav til valg af hund ellers ender det med aflivning eller omplacering

Lene Frahm er internatsleder på Fyns Internat, Dyrenes Beskyttelse. Hun er uddannet adfærdsbehandler og instruktør, og hjælper - sammen med et stærkt fagligt hundeteam - årligt mange hundrede hunde videre i nye kærlige hjem.

Har du et hjerte, der banker for hunde – så giver hun et godt indblik i hvem, hvorfor og hvordan - gode ideer til hvad man skal gøre, og i særdeleshed, hvad man ikke skal.

Dette foredrag er et par timer med den nøgne sandhed og store følelser. Etik og moral. Høj faglighed. Og du går hjem med noget at tænke over.

Begrænset antal pladser.

Billetprisen refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse