EN HVID, HVID DAG – Nordatlantiske Filmdage 2020

13 mar 2020 kl. 20:00 - 22:05

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København

EN HVID, HVID DAG – med instruktørbesøg


Hlynur Pálmason fik sit gennembrud med den danske film Vinterbrødre og nu er han tilbage med en unik islandsk filmperle. Mød ham efter visningen.


I en afsidesliggende islandsk by fatter en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der for ganske nylig døde i et trafikuheld. Gradvist besættes han af ønsket om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare, men også sine allernærmeste.

En hvid, hvid dag er en fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed. Og den gribende, varme og æstetisk dybt fascinerende film er instrueret af den islandske instruktør og kunstner Hlynur Pálmason, der blev uddannet fra Den Danske Filmskole, fik sit gennembrud med den danske film Vinterbrødre, og som nu er aktuel med en internationalt prisbelønnet og anmelderrost islandsk film.


Arrangementet
Filmen (109 min) vises med danske tekster.
Arrangementet inkluderer samtale med instruktøren og varer 125 min.
Salen og filmcaféen åbner 45 min. før visningen.


Nordatlantiske Filmdage 2020: Nyt fra Nordatlanten
5.-15. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Denne visningen indgår i serien Nyt fra Nordatlanten. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage 


Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.