En kærlighedsaften

11 jan 2018 kl. 18:30 - 21:00

Villa Wilder ApS, Wildersgade 55, 1408 København


Vi kan diskutere herfra og til evigheden – hvordan vi får succes, hvordan vi finder kærligheden, hvordan vi får et lykkeligt liv. Ingen af disse ting kan opnåes, hvis ikke vi har kontakt til vores hjerte.

Denne aften vil du sikkert mærke noget, der altid har været der, men som de fleste har glemt – nemlig hjertets visdom. En visdom, der ikke skal beskyttes og holdes inde bare fordi vores hjerte måske er blevet knust, men en visdom der i al sin sårbarhed kan vise os en vej til den kærlighedshistorie, vi alle drømmer om.

Program:
Aften starter med en guidet åbent hjertemeditation v/Bettina Clement.

Derefter vil Søren med højtlæsning åbne op til sårbarheden, og danne rammen om et kærlighedens-emne i den nye tid. Ordene fortolkes igennem den tilhørende sang, inden vi mærker stilheden, og deler vores fælles indsigter og tanker.

Det kan være det bevidste parforhold, det svære og det smukke og alt det midt imellem.
Det kan være det feminine og det maskuline - hvordan gør vi i 2018?
Det kan være kunsten i ubetinget kærlighed.
Det kan være sammenbragte familier, og opleve at du ikke er alene.
Det kan være et spirituelt savn.
Det kan være positive fortællinger - eller dine egne udfordringer.

Hør hvordan andre tackler kærligheden i 2018.

Sørens musik har en helt speciel virkning på hjertet.
Hvis du sætter fokus via din egen intention, og åbner op for indsigten, kan lydvibrationerne virke healende. Du kan opleve hvordan vi sammen transformerer energien, mærker samhørighed og det givende, i at være i en samskabelse (oneness).

Gå hjem (og ind i det nye år) med fornyet kærlighedsenergi og en positiv tiltrækning på dine omgivelser.

Og vigtigt at sige; du er velkommen til kun at sidde og lytte.

Bonus: Der vil blive serveret en velsmagende kærlighedssuppe inden vi går igang :)


Håber vi ses

------

Søren er en passioneret sangskriver, coach og musikhealer. Hans evne til spontant at omdanne rummets energi, gør oplevelsen unik og kan have en stærk indflydelse på hjertets vibrationer.
Søren har spillet over 200 kærlighedskoncerter, har skrevet tre bøger om at gå på den indre vej, og hans blogindlæg læses af tusinder.

Guidet hjertemeditation af Bettina Clement.

Billet

Salg lukket