En kærlighedsaften (Skanderborg)

11 maj 2018 kl. 18:00 - 20:30

Heart space , Krøyer Kielbergs Vej 7B, 8660 Skanderborg


Vi kan diskutere herfra og til evigheden – hvordan vi får succes, hvordan vi finder kærligheden, hvordan vi får et lykkeligt liv. Ingen af disse ting kan opnåes, hvis ikke vi har kontakt til vores hjerte.

Denne aften vil du sikkert mærke noget, der altid har været der, men som de fleste har glemt – nemlig hjertets visdom. En visdom, der ikke skal beskyttes og holdes inde bare fordi vores hjerte måske er blevet knust, men en visdom der i al sin sårbarhed kan vise os en vej til den transformation, vi alle drømmer om.

Program:
Aften starter med en guidet åbent hjertemeditation.

Derefter vil Søren med højtlæsning åbne op til sårbarheden, og danne rammen om et kærlighedens-emne i den nye tid. Ordene fortolkes igennem den tilhørende sang, inden vi mærker stilheden, og deler vores fælles indsigter og tanker.

Det kan være det bevidste parforhold, det svære og det smukke og alt det midt imellem.
Det kan være det feminine og det maskuline - hvordan gør vi i 2018?
Det kan være kunsten i ubetinget kærlighed.
Det kan være sammenbragte familier, og opleve at du ikke er alene.
Det kan være et spirituelt savn.
Det kan være positive givende fortællinger - eller
egne dybe udfordringer.


Denne aften, kan være god for dig:

- Hvis du vil dele dit lys.
- Hvis du vil være med til at løfte bevidstheden.
- Hvis du vil tættere på det spirituelle.
- Hvis du vil tiltrække den "rigtige" kærlighed i 2018.
- Hvis du trænger til en rejse gennem hjertets visdom.
- Hvis du gennemgår et brud af en art og har svært ved at slippe.
- Hvis du vil høre god musik:)
- Hvis du trænger til at åbne hjertet igen (eller endnu mere).
- Hvis du er nysgerrig.
- Hvis du trænger til ny indsigt.
- Hvis du vil mærke stilheden.

Og alt det andet:)

Sørens musik har en helt speciel virkning på hjertet.
Hvis du sætter fokus via din egen intention, og åbner op for indsigten, kan lydvibrationerne virke healende. Du kan opleve hvordan vi sammen transformerer energien, mærker samhørighed og det givende, i at være i en samskabelse (oneness).

Gå hjem med fornyet kærlighedsenergi og en positiv tiltrækning på dine omgivelser.

Og vigtigt at sige; du er velkommen til bare at sidde og lytte:)

Bonus: Der vil blive serveret en bid mad i pausen:)

Håber vi ses

OBS: Kun 15 billetter.

------

Søren er en passioneret sangskriver, coach og musikhealer. Hans evne til spontant at omdanne rummets energi, gør oplevelsen unik og kan have en stærk indflydelse på hjertets vibrationer.
Søren har spillet over 200 kærlighedskoncerter, har skrevet tre bøger om at gå på den indre vej, og hans blogindlæg læses af tusinder.



www.sorenstenderup.com

Kærlighedsbillet 1

Salg lukket