En kærlighedsaften + vandretur i det magiske Holland

05 maj 2018 kl. 10:00 - 19:00

Westcord Hotel, Zwolsestraat 63C, 8101 AB Raalte


Kærlighedsaften + vandretur i det magiske hollandske landskab



Vi kan diskutere herfra og til evigheden – hvordan vi får succes, hvordan vi finder kærligheden, hvordan vi får et lykkeligt liv. Ingen af disse ting kan opnåes, hvis ikke vi har kontakt til vores hjerte.

Denne aften vil du sikkert mærke noget, der altid har været der, men som de fleste har glemt – nemlig hjertets visdom. En visdom, der ikke skal beskyttes og holdes inde bare fordi vores hjerte måske er blevet knust, men en visdom der i al sin sårbarhed kan vise os en vej til den kærlighedshistorie, vi alle drømmer om.

Program 5 maj:
Kl. 10.00 Først skal vi ud og vandre. Mette som er vores lokale guide og har boet i Holland/Raalte i snart 36 år, fører an igennem det hollandske landskab ved Raalte (Cirka 8 km). Hun henter os i lobbyen på WestCord Hotel Raalte, hvor du også skal overnatte. Hotellet oser af charme og er bygget som et gammelt bindingsværk. (3 stjernet).
Det hele med frokost i sigte:)

Kl. 15.00 er vi tilbage på WestCord Hotel
Kl. 17.00 er der privat kærlighedskoncert:
Vi starter med en guidet åbent hjertemeditation v/erfaren meditationslærer. (20 minutter).
Derefter vil Søren med højtlæsning åbne op til sårbarheden, og danne rammen om et kærlighedens-emne i den nye tid. Ordene fortolkes igennem den tilhørende sang, inden vi mærker stilheden, og deler vores fælles indsigter og tanker.

Det kan være det bevidste parforhold, det svære og det smukke og alt det midt imellem.
Det kan være det feminine og det maskuline - hvordan gør vi i 2018?
Det kan være kunsten i ubetinget kærlighed.
Det kan være positive fortællinger - eller dine egne udfordringer.
Hør hvordan andre tackler kærligheden i 2018.

Sørens musik har en helt speciel virkning på hjertet. Hvis du sætter fokus via din egen intention, og åbner op for indsigten, kan lydvibrationerne virke healende. Du kan opleve hvordan vi sammen transformerer energien, mærker samhørighed og det givende, i at være i en samskabelse (oneness).
Gå aftenen i møde med fornyet kærlighedsenergi og en positiv tiltrækning på dine omgivelser.
Og vigtigt at sige; du er velkommen til bare at sidde og lytte:)

Kl. 19.00 Fælles spisning.

Med i prisen er: Guidet vandretur, meditation, privat kærlighedskoncert, overnatning på det dejlige 3 stjernet Westcord Hotel + morgenmad.
Sig endelig til, hvis vi skal booke en ekstra nat for dig. Eventuelt fra fredag til lørdag.

Adresse på hotellet:
WestCord Hotel
Salland Zwolsestraat 63e,
8101 AB Raalte, Holland

Her kan du se en udførlig ruteplan, til hvordan du kommer til hotellet fra lufthavnen. Der er også flytider og andre praktiske oplysninger: http://bit.ly/2BPtbkI

Håber vi ses ♥
------
Søren er en passioneret sangskriver, coach og musikhealer. Hans evne til spontant at omdanne rummets energi, gør oplevelsen unik og kan have en stærk indflydelse på hjertets vibrationer. Søren har spillet over 200 kærlighedskoncerter, har skrevet tre bøger om at gå på den indre vej, og hans blogindlæg læses af tusinder.

Billet

Salg lukket