En Ny Begyndelse – Få Helhed i Dit Liv – Et Nytårsretræte på Sostrup Kloster– Fra 2. til 7. Januar 2021 - -Med Wim Hof Certified Instructor Birger Hanzen, Sanglærer Karina Nus Pedersen, Kunstfotograf Lone Mørch, Sangerinde Sudha Bonne, Jacob Kleberg

02 jan 2021 kl. 08:00 - 07 jan 2021 kl. 10:00

En Ny Begyndelse – Få Helhed i Dit Liv – Et Nytårsretræte på Sostrup Kloster, Grenå– Fra 2. til 7. Januar 2021

-Med Wim Hof Certified Instructor Birger Hanzen, Sanglærer Karina Nus Pedersen, Kunstfotograf Lone Mørch, Sangerinde Sudha Bonne, og Mentor Jacob Kleberg.

”Det intuitive sind er en hellig gave og det rationelle sind er en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Albert Einstein, Fysiker

”Practice the art of doing without doing: Aim yourself truly and then maintain your aim without manipulative effort”Fra “The Book of Runes” af Dr. Martin D. Rayner, Professor of Physiology.

Ønsket for dette nytårs retræte er at skabe helhed i dit liv, så du kan komme i balance og være den du virkelig er på alle planer. Du vil få mulighed for at blive guidet tilbage/ind i din indre kerne af visdom og intuition på forskellige måder af retrætets undervisere (se mere om alle undervisere længere nede) på en balanceret, kærlig og rummende måde. Og samtidig få skrevet dine ”drømme” for et liv i balance ned i en lille logbog. Så DU kan få en NY begyndelse i dit liv!

På retrætet vil du blandt opleve, hvordan den bevidste vejrtrækning, isbad, helbredende lyd, mental træning, faste og stilhed er vejen til en ny begyndelse. Al undervisning er baseret på lærernes egne erfaringer, forskellige visdoms traditioner, samt nutidig videnskabelig forskning.

Samtidig ønsker vi igen at skabe et fælleskab mellem alle deltagere og undervisere, så vi tilsammen kan skabe en ”sommerfugle effekt”, og få inspiration til hver især, hvad vi kan gøre og praktisere anderledes i vores hverdag, så vi kan være endnu mere glade og kærlige end da vi kom, og dermed være til inspiration for andre! Så vi alle kan blive endnu mere bevidste om at praktisere vores skaberkraft hver dag.

Der vil være ca. 5 timers undervisning dagligt, så der er også god tid til at nyde den smukke natur, at gå på optagelse på Sostrup Slot, at tage et ekstra dagligt isbad, besøge den smukke Gjerrild Nordstrand eller bare fordybe sig i stilhed. Der vil være stilhed inde på klostret alle dage, bortset fra den sidste aften. Så hvis du har behov for en samtale eller sætte ord på noget der sker i dag, så sker det udenfor eller på dit værelse.

Der vil ikke være forplejning inkluderet, til gengæld kan du selv medbringe din mad eller faste nogle eller alle dagene. Dette er for at gøre retrætet, så tilgængeligt som muligt og for at overholde alle gældende sundhedsregler. Maden kan du lave i klostrets køkken, når det passer dig. Vi rydder op og passer på stedet efter ”højskole princippet” og i forhold til alle gældende sundhedsregler.

Der vil også være en klosterboghandel, @Wholenessbooks,  i samarbejde med blandt andet Forlaget Visdomsbøgerne, hvor du kan finde ny inspiration til dit liv – Både bøger og produkter fra de deltagende undervisere og udvalgte bøger fra Forlaget Visdomsbøgerne.

Programmet (se hele programmet længere nede) starter lørdag den 2. januar, med mulighed for indkvartering allerede den 1. januar fra kl 16, og slutter torsdag den 7. januar kl 10. Undervisningssprog vil som udgangspunkt være dansk, og hvis der kommer ikke dansk talende deltagere, så vil undervisningen foregå på let forståeligt engelsk.

OVERNATNING

Retrætet bliver afholdt på Sostrup Kloster  (se link: http://www.sostrup.org/galleri/

), et stenkast fra Sostrup Slot, en smuk og hellig oase på Djursland, som i 1962 blev lavet om til et kloster under navnet Maria Hjerte Kloster og Kirke. Maria Hjerte Kloster og Kirke indbyder til indre arbejde og stilhed, som en naturlig fortsættelse af klostertiden, hvor nonnerne tilbragte en stor del af døgnet med tidebønner, individuel bøn og kontemplation. Det er ikke kun klosteret der indbyder til refleksion og fordybelse men også den omkringliggende natur med de smukke gamle bøgeskove, hav og strande. Der er mulighed for at bo i enkeltværelse (de tidligere klosterceller moderniseret med blandt andet ”Hästens” senge) med eget badeværelse, eller i dobbeltværelse med 2 enkeltsenge eller 1 stor seng med delt badeværelse. Herudover kan man leje en fire-mands lejlighed i slottes gamle avlsgård med plads til en familie eller 4 venner. Alle lejligheder har et privat køkken og badeværelse.

Undervisning foregår primært i pyramidesalen, hvor der er plads til 300 mennesker (og under Covid 150 personer). Derudover vil vi have hele klostret til vores dispostion, så yoga i ”novice salen”, bevidst vejrtrækning i ”Maria Hjerte Kirke”, herudover der ”kapitelsalen” (hvor nonnerne sad og læste), klosterstuen (en stor hyggelig daglig stue og mange flere rum, så vi kan være i stilhed med masser plads. Vi vil være en gruppe på max. 55 kursister. Kurset gennemføres ved 25 deltagere.

Nærmeste lufthavne er Tirstrup (kun 35 km fra Sostrup Kloster), Billund og København, som alle har forbindelse til Grenå station via bus eller tog. Endvidere meget tæt på Ebeltoft (nem adgang fra Odden). Der kan arrangeres samkørsel, eller man kan booke billig flex transport via Midttrafik’s hjemmeside.

VIL DU ALLEREDE NU SIKRE DIG EN PLADS TIL EARLY BIRD PRIS OG ET VÆRELSE MED EGET BADEVÆRELSE, SÅ MELD DIG TIL SENEST DEN fredag 4. DECEMBER 2020. DER ER ET BEGRÆNSET ANTAL PLADSER (kun 22 værelser på klostret). FØRST TIL MØLLE! HVIS DU TILMELDER DIG SENEST onsdag den 2. december 2020, SÅ FÅR DU DERUDOVER EN MARIA MAGDALENE OLIE (VÆRDI 369 DKK – www.marymagdaleneoils.com)  SOM EARLY, EARLY BIRD!

Enkeltværelse med eget badeværelse -5 dage med undervisning, enkelte aften foredrag (gratis eller i mod en lille ekstrabetaling), samt daglig blid morgen yoga og meditation/bevidst vejrtrækning med nogle af Danmarks bedste mest holistiske, kærlige og erfaringsbaserede undervisere. Early bird pris: 7499,- DKK/person og værelse med eget badeværelse på klosteret. Pris fra den 5. december 2020 er 8999,- DKK/person.

Dobbeltværelse (2 enkelt senge eller en stor seng) med delt badeværelse badeværelse -5 dage med undervisning, enkelte aften foredrag, samt daglig blid morgen yoga og meditation/bevidst vejrtrækning med nogle af Danmarks bedste mest holistiske, kærlige og erfaringsbaserede undervisere. Early bird pris: 9999,- DKK/2 personer og værelse med eget badeværelse på klosteret. Pris fra den 5. december 2020 er 11998,- DKK/2 personer.

Dobbeltværelse (2 enkelt senge eller en stor seng) med delt badeværelse badeværelse - Pris for 2 studerende -5 dage med undervisning, enkelte aften foredrag, samt daglig blid morgen yoga og meditation/bevidst vejrtrækning med nogle af Danmarks bedste mest holistiske, kærlige og erfaringsbaserede undervisere. Early bird pris: 5999,- DKK/2 personer og værelse med eget badeværelse på klosteret. Pris fra den 5. december 2020 er 7499,- DKK/2 personer.

Dobbeltværelse (2 enkelt senge eller en stor seng) med delt badeværelse badeværelse - Pris for 1 voksen og et barn i alderen 12-17 år. -5 dage med undervisning, enkelte aften foredrag, samt daglig blid morgen yoga og meditation/bevidst vejrtrækning med nogle af Danmarks bedste mest holistiske, kærlige og erfaringsbaserede undervisere. Early bird pris: 5999,- DKK/2 personer og værelse med eget badeværelse på klosteret. Pris fra den 5. december 2020 er 7499,- DKK/2 personer.

Hvis du ønsker at booke ekstra nætter, så er det muligt at komme dagen før, dvs. den 1. januar fra kl 1200. Dette booker du direkte på info@sostrup.org, og aftaler med dem vedr nøgle, pris m.v. 

DAGSPROGRAM:

Meditation eller bevægelse (yoga, dans, mv.) : kl 0800-0900

Dagsprogram: Kl 1000 – slut aftales fra dag til dag.

Aften program (frivilligt/ikke inkluderet i prisen): kl 2000-2130.

Herudover mulighed for at tilkøbe 1-1 sessioner de  enkelte undervisere, hvis dette ønske opstår.

TILMELDING

Tilmelding på Billetto link. Der kan på Billetto tegnes en afbestillingsforsikring.

Spørgsmål til info@snowball.management, svares inden for 2 arbejdsdage. Hvis det haster, kan du ringe eller sende sms til 24240622 Jacob Kleberg.

ARRANGØR:

Retrætet er arrangeret i et samarbejde mellem Sostrup Slot og Kloster og Jacob Kleberg ApS

Det er ikke muligt at få refunderet sin billet, men arrangør vil være behjælpelig med at få den solgt videre til en evt. venteliste. Vi overholder gældende sundhedsregler i forhold til CoVid19. Og vi er i løbende dialog med Horestas jurister og sundhedsmyndigheder om disse.

PROGRAM FOR UGEN (Ændringer i programmet kan forekomme):

Lørdag den 2. januar 2021:

“Væk din indre viking og styrk dit immunforsvar” med Wim Hof Certified Instructor Birger Hanzen.

Slip kontrollen og lad certificeret WHM-instruktør Birger Hanzen lære dig de 3 søjler i Wim Hof-metoden: Vejrtræknings teknik, kulde eksponering og ”commitment”.

Find ud af, hvordan du kan bruge ilt og kuldeeksponering til at optimere krop og sind, og lær om den underliggende fysiologi.

På retrætet bliver givet personlig opmærksomhed og feedback skræddersyet til din specifikke situation. Uanset om du ønsker at forbedre mental eller fysisk ydeevne, lindre symptomer relateret til en sygdom eller bare er nysgerrig efter at finde ud af, hvad Wim Hof-metoden handler om.

Programmet starter normalt med en introduktion til Wim Hof-metoden og inkluderer altid en åndedrætssession og et (valgfrit) isbad.

Der vil være rigelig plads til refleksion, og instruktøren er der for at besvare spørgsmål i hele ugen.

Hvis du ikke har nogen tidligere erfaring med kold eksponering, anbefaler vi, at du slutter dine brusebade koldt i dagene op til retrætet. Dette kan være overvældende i starten, men prøv bare at slappe af, fokusere på din vejrtrækning og tag kontrol.

Hvem er dette retræte for?

Er velegnet til alle, men kræver et grundlæggende sundhedsniveau. Af forsigtighed fraråder vi deltagelse under graviditet, eller hvis du er epileptisk. Personer med hjerte-kar-problemer eller andre alvorlige sundhedsmæssige forhold bør altid konsultere en læge.

Om Wim Hof Metoden og underviser Birger Hanzen:

Birger Hanzen er pt den eneste dansker som er uddannet personligt af Wim Hof.

Wim Hof Metoden er videnskabeligt dokumenteret i samarbejde med Hollandske universiteter.

Video om Birger og hans arbejde:

https://holozen.dk/expeditions1/fordele-ved-wim-hof-metoden

Søndag, den 3. Januar 2021:

“Sacred Voice workshop – Verden er hvad du tror den er” med Sudha Bonne

Her er fokus på at bruge vores egen stemme som et værktøj for heling/helbredelse/skabe helhed. Formålet med workshoppen er sammen at skabe et trygt rum, hvor vi uden at dømme kan give plads til vores egen stemme. Ved brug af særlige lyde aktiverer vi energi centerne (chakras) i krop og energifelt. Dette har både til formål at varme stemmen op, men endnu mere at bringe os til en indre stilhed hvorfra vi kan lade vores autentiske stemme klinge. En legende og let måde at åbne op for uendelige versioner af vores eget udtryk.

Det er ikke nødvendigt at have nogen erfaring med sang eller stemme arbejde, alle er velkommen. Dette er en mulighed for dem, der længes efter at finder deres autentiske stemme og lade deres hjerte synge. Stemmen er en kraftfuldt kanal for personligt udtryk. Vi vil udforske lydens helende kraft, og hvordan vi kan bruge vores egen stemme som et indre instrument. Vi synger nuet og flyder ind i den symfoni, vores stemmer skaber i fællesskab.

Om Sudha Bonne:

Dissolving into the sound of our hearts, letting the song become our prayer… to me, this is sacred, to me, this is Ceremony.”

Sudha har arbejdet med sang og meditation i op mod 20 år og vil guide gruppen blidt gennem både lyd og stilhed. Og har indtil fornylig boet i udlandet. Du kan læse mere om Sudha her:

https://sudhasong.com/

Eller høre Tænketanken’s Lumizons podcast med hende her: https://podtail.com/podcast/lumizon-menneskets-nye-historie/sudha/

Eller finde hende på spotify søg på ”Sudha”.

https://open.spotify.com/artist/0q4sgXV8qgEwsf8sYnVq1G?si=i87Jji__TDGSMqwxHH8qBA

Mandag, den 4. januar 2021:

”Wholeness Road-Map Workshop – En ny måde at manifestere på” med Jacob Kleberg

Wholeness Road Map er en metode som Jacob Kleberg har udviklet på baggrund sin mange årige erfaring som forretningsmand og iværksætter, kombineret med hans holistiske ”værktøjskasse” fra hans eget indre arbejde, og undervisning hos åndedrætsterapeut Jens Peter Hansen, forfatter Lars Muhl, meditationslærer Swami Ganeshananda,  drømmetyder Frank Lorentzen, psykolog Anita Hansen, paqo Juan Nūnez del Prado, Læge Ulrich Ghisler og astrolog Claus Houlberg. Det er en legende og sjov arbejdsmetode, som er i stand til at afdække hvem du i virkeligheden er, hvad du brænder for, og giver dig mod på at føre det ud i livet med glæde!

Før workshoppen får du hjemmearbejde med en række eksistentielle spørgsmål og øvelser, som gør at vores fælles arbejde tager afsæt i dine vigtigste,  og måske glemte værdier? På workshoppen arbejder vi med holistiske visdoms ”teknikker” og  forskellige øvelser baseret på bevidst brug af åndedrættet og energiøvelser kombineret med en interaktiv business coaching, som tilsammen gør at du efter workshoppen har en færdig ”Wholeness Road-Map”, som ræsonnerer med dig og dine værdier, og dermed med meget mere energi og passion. Du får kontakt til din indre skaberkraft.

Om Jacob Kleberg:

Min motivation, og det jeg syntes giver mening, er at lege, være kreativ, ”thinking beyond the box”, og skabe nye muligheder for at komme tilstede lige her og nu uden filter som dem vi er. Det giver mening for os, for ”livet”, for universet, at vi ikke gemmer os mere og nu træder frem uden alle vores historier og fordomme, men som de budbringere og healere vi er her på jorden.

Efter over 20 års internationalt arbejde i store virksomheder som blandt andet Coloplast og Johnson & Johnson, arbejder jeg i dag som ”brobygger” mellem den eksisterende verden, hvor vi for det meste prøver at tænke og bruge vores mentale kræfter på at lave road-maps, forretningsplaner, løse problemer af enhver art, etc. og den NYE måde at arbejde på, hvor vi bruger ALLE vores evner, såsom intuition og kroppens intelligens også. Jeg arbejder som mentor, åndedrætslærer og coach for virksomheder, forfattere, kunstnere og mennesker med et internationalt potentiale.

Jeg er uddannet Cand. Merc. Int., Fransk  MBA, NLP Master Practitioner, MST-basic instructor, Åndedrætsterapeut, Astrolog og en række andre helhedsorienterede uddannelser. Jeg havde mit første lederjob som 30-årig, og har indtil jeg var 47 år haft lederjob indenfor ledelse med fokus på ekspansion på nye markeder.

Og hør en podcast her med Jacob Kleberg: https://www.podbean.com/media/...

Se mere her: https://www.linkedin.com/in/ja..


Tirsdag, den 5. januar 2021:

På Tærsklen - den nye tids helterejse med Lone Mørch

Vi står på tærsklen til ikke bare et nyt år, men også til en ny tid præget af radikale klimaændringer og opløsning af det patriarkalske system i og omkring os, hvor bl.a. sexisme og individualisme må vige pladsen for en mere solidarisk og bæredygtig verden. Om vi står overfor vores egen undergang eller et vildt gennembrud ved vi ikke, men vi mærker den kaotiske bevægelse i og omkring os. Den kalder os ud på en ny helterejse, og kræver en ny fortælling om hvem vi er i forhold til hinanden, naturen og verden.

Historier, helterejsens logik eller forløb og naturen ligger dybt indlejret i vores psyke som et symbol-sprog for forståelses- og forandringsprocesser. Lad os mødes her på tærsklen til en ny (helte)rejse og dvæle i mørkets og liminalitetens mulighedsrum.

Hvor er vi på vej hen? Hvilke historier giver vi magt til? Hvilke narrativer skal definere den nye tid? Hvad er en helt/heltinde i dag? Hvordan favner vi lyset og mørket i os selv og hinanden? Hvad vil vi bære og nære? Hvordan kan vi bedre navigere det ukendte landskab foran os? Er det muligt at møde frygten og usikkerheden med fred, fryd og forundring? Hvad er vi forbundne og hengivne til?

Jeg har levet et liv i bevægelse og stået på diverse tærskler mellem lande, forhold, jobs, kreative projekter og faser, og har derfor stor erfaring med at navigere kaos og ukendte terræner, indeni og udenfor. Det glæder jeg mig til at dele med jer i denne workshop.

Med afsæt i den kollektive kontekst og kosmologi, vil vi undersøge den tærskel vi står på og tage på en mini vision quest - en narrativ vandring i det mytiske landskabe.

Vi vil bruge samspillet mellem gaia, kaos og eros, spejle os i naturens intelligens og lade jord, luft, ild, vand og altet genfortrylle vores eksistens med genklang, forbundethed og poesi.

Måske finder du visdom til at skabe ønsket forvandling i din verden? Måske opstår en ny vision du har lyst til at træde ind i. Måske finder du resourcer til at møde udfordringer i dit liv og virker? Eller oplever større overensstemmelse mellem dit indre og ydre.

Vi vil bl.a bruge visualisering, bevægelse og sansning, vandring og kontemplation i naturen, og mulighed for at skrive og lave et natur-ritual.

Om Lone Mørch:

Som forfatter, kunstfotograf og kreativ mentor er jeg særligt optaget af forandring og fortællingens magt til at forme, fængsle og frigøre os. Rejsen, den indre og ydre, har været en gennemgribende metafor for mit liv og virke. Om det har været gennem min vandrelyst og akademiske studier, mit arbejde med bæredygtig udvikling i CARE Nepal, som teamleder og coach for Kaospiloterne i San Francisco eller producent af sociale og miljø aktivistiske film har fokus været udviklingsprocesser.

I 1999 ledte jeg en pilgrimsrejse til et helligt bjerg i Tibet, som kastede mig ud i en livsomvæltende undersøgelse af den feminine visdom og helterejse, og konsekvenserne af dens undertrykkelse i det patriarkalske paradigme. Min selvbiografi Seeing Red: A Woman’s Quest for Truth, Power and the Sacred (2012) handler en moderne kvindes dans med frihed, forførelse og magt, og tager dig med til et helligt bjerg i Tibet, over ægteskab i San Francisco og ind i Kali’s arme i Nepal's templer.

I 2004 åbnede jeg Lolos Boudoir, et fotostudie for kvinders (og mænds) selv-opdagelse, hvor jeg har arbejdet kunst-terapeutisk med de personlige narrativer, selv-billeder og kraft gennem foto, workshops og coaching. Min bog Embody (2018) undersøger i fotos og prosa kvinders kroppe, psyke og sind og forsøg på at generobre deres kroppe, og liv.

Jeg har talt på TEDx Aarhus om Blikkets Magt og holder foredrag om at blive at blive eco-feminist og omkostningerne ved at vågne op, rejsen til indre og ydre frihed gennem Danmark, Nepal og USA, samt fotografiets katalyserende kraft. Mine essays og værker findes også i danske og internationale magasiner, aviser, antologier og blogge.

Efter mange år ude er jeg tilbage ved de danske rødder, hvor jeg fortsat formidler den jordbundne feminine visdom og “rewilding” af vores indre og ydre landskaber, så Livet kan bære, og kærligheden og kreativiteten trives.

www.lonemorch.com

Se også TedX med Lone Mørch:

https://www.ted.com/talks/lone_morch_the_power_of_the_gaze_what_i_learned_from_photographing_a_1000_naked_women

Onsdag, den 6. januar 2021:

Bevidstgørende åndedræts- og stemmetræning - Udforsk dit dybe åndedræts potentiale og forbind dig med din urkraft via din stemme med Karina Nus.

Bevidstgørende åndedræts- og stemmetræning - Udforsk dit dybe åndedræts potentiale og forbind dig med din urkraft via din stemme.

Først udforsker vi - med konkrete øvelser - det dybe åndedræt og bevidstgør dit åndedræts potentiale og eventuelle blokeringer. Undervejs forklares åndedrættets anatomi og funktion, samt hvordan du med øvelserne bevidst kan få adgang til at påvirke dit nerve- og hormonsystem. Du får så at sige nøglen til at styre dit stressniveau. Denne træning åbner ofte porten til den dybere kontakt med krop, hjerte og sjæl og giver som regel en dybere indgang til meditationen.

Dernæst kobler vi stemmen på. Ligeledes med konkrete øvelser går vi på opdagelse i din stemmes anatomi og potentiale. Når stemmen kobles på det dybe åndedræt, skabes der ofte forbindelse med den i et hvert menneske iboende urkraft.

Om Karina Nus:

Jeg er uddannet og arbejder som stemme- og sangpædagog, åndedrætsterapeut, meditationsinstruktør, metakognitiv stresscoach, sanger og lydhealer

Se mere på: www.karina-nus.dk

Netværk

Få Helhed i dit Liv. En ny begyndelse. Med erfarne, kærlige og humoristiske lærere.

Get Wholeness in your life. A new beginning. With experienced, loving and fun teachers.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke