Et klemt valg – et klemt EU

20 maj 2019 kl. 17:30 - 19:30

HK, Weidekampsgade 8, 0900 København K

Den 26. maj skal vi danskere stemme til Europaparlamentsvalget. Men hvorfor egentlig, når vi nu har et folketing? Hvilke indre spændinger og ydre trusler står EU over for? Skal vi ikke se at komme ud af EU ligesom briterne? Hvordan ser danskerne på EU og valget, og hvordan dækker medierne EU – for rosenrødt, for kritisk, for lidt?

Få svarene og stil dine spørgsmål til en af Danmarks absolutte sværvægtere internationalt, EU-kommissær Margrethe Vestagerog en række andre fremtrædende aktører.

Program: 

  • Velkomst ved prorektor Jens Grund Pedersen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Margrethe Vestager om EU’s største udfordringer, herunder techgiganter som Facebook og google. Kommissæren interviewes af Jens Grund Pedersen og svarer på spørgsmål fra salen.
  • Engagerede studerende fra Tv- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har undersøgt, hvad der skal til for at få førstegangsvælgere til at interessere sig for EU og parlamentsvalget. De viser deres bud på, hvordan EU går fra tørt til sexet for en ung målgruppe.
  • Paneldebat med bl.a. tværgående chefredaktør Lisbeth Knudsenfra Altinget og Mandag Morgen og chefforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om mediernes dækning og danskernes interesse for og holdning til EU.
    Moderator: Chef for journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Henrik Berggren.

Arrangør: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i samarbejde med HK. 

Gratis

Gratis