Eva Tind om romanen Ophav

28 nov 2019 kl. 19:00 - 20:30

Valby Bibliotek, Annexstræde 2, 2500 København

En enlig far, en billedkunstner i verdensklassen, en teenager med mod på livet - Eva Tind fortæller om sin moderne "hverdags-odyssé".

Kai er enlig far til den flyvefærdige 18-årige Sui. Selv har han koreanske rødder, en lille arkitektvirksomhed, magiske evner og befinder sig pludselig i en gedigen midtvejskrise.
Miriam er verdensstjerne på billedkunstscenen, nu har hun købt en liebhavergrund i Dalarna og forbereder sit sidste store værk - kan Sui, barnet hun forlod, nå ind til hendes kolde hjerte?
Det er som et tredobbelt moderne eventyr, når de stærke personer begiver sig ud på de rejser, som skal forvandle dem. Lykkes det for dem at blive hele mennesker?

Eva Tind fortæller om idéen til denne hendes 4. roman, researchen, processen og deltager gerne i en diskussion om bogen, som ikke er uden feministisk og økologisk kant.

Hun har selv koreanske rødder, er arkitektuddannet - og bor i Valby.