Fællessang og meditation med Sgaard

01 nov 2020 kl. 15:30 - 17:30

Mens solen går ned og mørket sænker sig over Mols Bjerge, rykker vi sammen på Sølballegaard, synger sammen og finder ro med hjælp fra musikken. Ved flygelet sidder en kær ven af huset – Sgaard.

Sgaard er et kunstnernavn opstået ud af navnet Susi Hyldgaard som sangerinden, komponisten og pianisten er bedst kendt som. Susi Hyldgaard har gennem sin lange musikalske karriere arbejdet tæt sammen med store jazzprofiler som Niels Henning Ørsted Pedersen, hun vundet en grammy, komponeret filmmusik og skrevet musik og bøger til børn – med andre ord et mangefacetteret musikmenneske, som altid har insisteret på at eksperimentere og gå egne veje.

Sgaard skaber musik med flygelet som omdrejningspunkt. Musik, der er godt at slappe af til, meditere til, falde hen til og skærpe sit fokus ved.

Susi Hyldgaard/ Sgaard siger: “Musikken er ikke skabt med et bestemt formål for øje – den er bare. Ligesom vi hver især skal forsøge at leve vores liv ved bare at være. Vi er helt nok som vi er. Til allehelgen på Sølballegaard skal vi både synge sammen og bare være sammen om musikken. I kan indsende jeres fællessangsønsker til sofie@soelballegaard.dk, og så vælger jeg ca. 5 sange, som vi synger sammen. Når vi har sunget lidt, ruller jeg Sgaards repertoire ud foran jer. Jeg guider en lille smule til, hvordan i kan meditere undervejs hvis i har lyst til det – og ellers kan I bare flyde med.”