Fællesspisning på Musiktorvet

09 jun 2018 kl. 17:00 - 19:00

Musiktorvet, Øresundsvej 8, 2300 København


Kom til hyggelig langbordsmiddag under Musiktorvets baldakin. Her er noget for både grøntsagselskeren og kødnyderen.
Tag familien, naboen eller vennen under armen og mød dit nabolag. Billetsalget lukker torsdag d. 7. juni kl. 12.

Øens Spisested sørger for lokalkolorit med en prægtig menu:
- lammefjordsgulerødder med birkes,
- asparges med æggevinaigrette,
- kartoffel, kapers og radiser,
- linsepuré,
- hjertesalat med jordbær og parmesan,
- grillet lammeculotte marineret i ramsløg rosmarin timian (halal)
- frilandsgris fra Høve marineret med citronskal hvidløg,
- knækbrød og surdejsbrød,
- røget æggecreme,
- majs og hvidløgssmør,
- samt kage til dessert.

Du er velkommen til selv at tage mad med til børn op til 3 år, men ellers er der børnebilletter til salg for børn til og med 12 år.

Fællesspisningen er en del af markedsdagen 'Lokal mad på Musiktorvet' hvor vi fejrer dem der dyrker Amager med en hyggelig dag på Musiktorvet for hele familien. Mellem kl. 11-17 kan du blandt andet:
- Møde nogle af Amagers lokale madentusiaster.
- Smage på lokal mad og drikke.
- Bytte spise- og prydsplanter i plantebytteboden (tag gerne stiklinger, planter og frø med).
- Gå på opdagelse i udstillingen om vores madvaner.
- Lære hvordan du kan spise dit ukrudt.

Læs mere på Facebook.

Voksen

Salg lukket


Barn (op til 12 år)

Salg lukket