FÆRØERNE.DK – Nordatlantiske Filmdage 2021

Strandgade 91, 1401 København
06 okt 2021 kl. 20:00 - 21:55
Super arrangør
Billetter DKK 45,00 - DKK 60,00
Billetter DKK 45,00 - DKK 60,00

Dokumentarfilm om de færøske selvstændighedsforhandlinger med Poul Nyrup Rasmussen-regeringen ved årtusindeskiftet. Mød instruktør Ulla Boje Rasmussen og politiker Sjúrður Skaale.

FÆRØERNE.DK
En gruppe færøske politikere og embedsmænd rejser ved årtusindskiftet til København for at få den danske regerings accept af den køreplan, de har lagt for vejen frem mod Færøernes selvstændighed. Traktatudkastet skulle gerne ende med et forlig, så en folkeafstemning kan afholdes på Færøerne.

Men i Danmark bliver de modtaget af en velforberedt statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der ikke har tænkt sig at være den politiker, der bryder 600 års rigsfællesskab. Filmen blotlægger det politiske drama og tager fat om selvstændighedsproblematikken og magtforholdet mellem Danmark og Færøerne.


DEBAT

Nuværende folketingsmedlem og daværende embedsmand Sjúrður Skaale var med under hele forløbet, som han har skildret i bogen Da Færøerne ville løsrive sig, og han besvarer spørgsmål efter visningen. Filmen introduceres af instruktør Ulla Boje Rasmussen.


ARRANGEMENTET

Filmen (78 min.) har danske tekster. Arrangementet (inkl. debat) varer ca. 115 min. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen. Der er unummererede pladser. Kom gerne i god tid.

Bogen Da Færøerne ville løsrive sig sælges til særpris i salens filmcafé.


Nordatlantiske Filmdage 2021

30. september til 10. oktober præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage


Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Deltagere

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke