Familierundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid
Oplev det stemningsfulde Zoologisk Museum efter lukketid på en guidet tur specielt henvendt til børnefamilier. Vi kommer rundt til en stribe af museets highlights, inklusiv kæmpedinosaur, Misty, og den berømte hvalkælder, som normalt er lukket for publikum.
Herudover har hver rundvisning et særligt tema, som lægger ruten.
Dagens Tema: Vilde, vidunderlige Danmark:
Dyrene i skoven, i havet og ved kysten
Under overskriften Vores Natur inviterer de naturhistoriske museer, DR, Friluftsrådet og Naturstyrelsen i 2020 alle med på opdagelse i den danske natur. ’Vilde vidunderlige Danmark’ er DR's store naturserie, som 5 søndage i foråret 2020 fortæller spektakulære og fascinerende historier fra den danske natur. Tag med på opdagelse og mød mange flere af skovens, havets og kystens dyr.
Tryk på knappen ”Find billetter” i boksen til højre og book din billet.
Øvrige rundvisninger
- Lørdag d. 11/1 kl. 15.30: Grønlands dyreliv
- Lørdag d. 25/1 kl. 15.30: Fortidsdyr og nutidsdyr
- Lørdag d. 8/2 kl. 15.30: Vild, vildere, vildest!
- Lørdag d. 15/2 kl. 15.30: Fastelavn special, farlige og skræmmende dyr
- Lørdag d. 29/2 kl. 15.30: Havdyr
- Lørdag d. 7/3 kl. 15.30: Fortidsdyr og nutidsdyr
- Lørdag d. 21/3 kl. 15.30: Havdyr
- Lørdag d. 25/4 kl. 15.30: Vilde, vidunderlige Danmark: Dyrene i skoven, i havet og ved kysten
- Lørdag d. 9/5 kl. 15.30: Vilde, vidunderlige Danmark: Dyrene i det åbne land, i sø og vandløb samt i byen
Praktisk information
Varighed: 1½ time.
Målgruppe: Rundvisningen henvender sig til voksne med børn. Vi anbefaler fra 8 år og op, men alle er velkomne.
Antal: Der kan være op til 25 deltagere på en rundvisning.
Mødested: Zoologisk Museums butik. Billetten skal fremvises i døren. Dørene åbnes 10 minutter inden rundvisningen. Rundvisningen starter til tiden. Man kan ikke tilgå rundvisningen efter afgang.
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til rundvisninger.
Parkering: I forbindelse med opførelsen af Niels Bohr Bygningen er parkeringspladsen ved Jagtvej nedlagt. Der findes kommunal betalingsparkering i sidegaderne omkring Rådmandsgade, på Nørre Allé og på Jagtvej. Læs nærmere om parkering her.
Kørestolsbrugere bedes venligst give besked på forhånd til rundvisning@snm.ku.dk, hvis kørestol medbringes.
Kontakt: Har du spørgsmål til rundvisningerne, kan du sende en mail på rundvisning@snm.ku.dk
Statens Naturhistoriske Museum ligger på Øster Voldgade 5-7 og består desuden af besøgsadresserne Zoologisk Museum på Østerbro og Botanisk Have. Find billetter til vores events og rundvisninger her på profilen, eller besøg vores hjemmeside snm.ku.dk for øvrige aktiviteter.
Familierundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke