Nye idéer for urban bosættelse i en udstilling der spejler sig i efterkrigstidens idealer om en utopisk vision for menneske og samfund / Exhibition vernissage. New ideas for urban settlements mirroring postwar ideals and utopian visions in Brøndby Strand.

Brøndby Strand spejler sig i efterkrigstidens etablering af velfærdstaten og nye idéer for urban bosættelse. En utopisk vision for menneske og samfund. Elever fra Johan Borups Højskole har sammen med billedkunstner Albert Grøndahl og Ungefællesskabet fra Brøndby Strand lavet en udstilling og performance der tager sit udgangspunkt fra et igangværende kunstnerisk samarbejde. Her tager en rejse sit udspring i en cirkulær forståelse af arkitektur og samfund, en undersøgelse af den indre og ydre virkelighed i Brøndby Strand.

Live performance af Ungefællesskabet kl. 17.30 v. Safia Nabiyar, Maha Gilani, Ayman Chaykh aka Young keno, Saleha Iram Ashraf.

Entré: Gratis, men forudbestilt billet er påkrævet. 

Vi har begrænset kapacitet i salen, hvor ferniseringen foregår, så vi beder dig have forståelse for evt. kø til at komme ind.
Vi skal bede dig bære mundbind, fra du ankommer. Har du ikke selv et mundbind med, kan dette købes i baren.

Tema: VELFÆRDSBYER PÅ BAR MARK – WELFARE CITIES FROM SCRATCH

Efter Anden Verdenskrig blev byer som Berlin og London genopbygget fra ruinbunkerne, mens København knopskød med Fingerplanens forstæder som Albertslund, Farum Midtpunkt og Høje-Taastrup. ”Menneskesamfundet” kaldte arkitekten Steen Eiler Rasmussen sit totalplanlagte bysamfund Tingbjerg. Idealet var fællesskab, tryghed og velfærd fra vugge til grav. Nye bydele og forstæder på bar mark dannede velfærdsstatens fysiske ramme med institutioner, fællesarealer og gode boliger – topmoderne levemåder og kollektiv lykke skabt med ’social engineering’.

Siden har meget ændret sig. Eller har det? Boligbehov skifter og planerne er gået anderledes end arkitekternes gode intentioner. Storbyerne belastes igen af boligmangel, urbanisering og ulighed. Nye bydele som Ørestad, Nordhavn, Lynetteholmen og mere anonyme boligkvarterer skyder op. Hvilke boligidealer og sociale visioner bygger de på? Hvad kan de lære af efterkrigstidens forstæder?

Velfærdsbyplaner transformeres gennemgribende som udsatte boligområder med nedrivninger og nybyggerier, dikteret af Parallelsamfundspakkens krav. I andre verdensdele bygger man byer fra scratch som Kasakhstans nye glas-og-stål-hovedstad Astana eller kitschede kinesiske kopibyer.

//The Welfare City as we know it from the post-war period was planned as an ideal community, designed to provide safety, health, comfort and convenience from cradle to grave. Today, this physical framework is being questioned and sometimes demolished in
favor of new ways of living, new demands. What were the ideals of those welfare decades? What guides city planners in Copenhagen today? In Kazakhstan, in China? Is there anything to be learned from the past?

Photo credit: Albert Grøndahl

Udstillingen er en del af Copenhagen Architecture Festival 2020 (CAFx).