Spring til hovedindhold

Fernisering: neuro:spicy - Benita Minka soloudstilling

Sidste chance

Fernisering: neuro:spicy - Benita Minka soloudstilling

Fra Gratis

Sted

Dato

13 jun 2025 kl. 16:00 - 17:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

ODENSE FOTOFESTIVAL 2025

Kom til fernisering på neuro:spicy

At være menneske er aldrig én ting. Vi oplever verden forskelligt gennem sanser, tanker, følelser og stemninger, som ikke nødvendigvis lader sig indfange i hverken diagnoser eller ord.

Med dette fotoprojekt åbner Benita og medskaber Petra et rum, hvor neurodiversitet ikke reduceres til symptomer, men træder frem som oplevelser: at sanse stærkere, mærke dybere, svinge højere, åbne verdner og samtidigt lukke sig inderligt inde.

Fotografierne i projektet her er ikke forklaringer, men invitationer. De forsøger ikke at definere neudiversiteten, men giver i stedet form til de indre landskaber, der følger med når man træder ind i spektrummet. Det kan være kaotisk, opløftende, tungt, sitrende, smukt og ofte alt det på én gang.

Kunsten giver form til det, som ellers er usynligt. Hun bruger fotografiet som et sprog, hvor diagnoserne ikke står som etiketter, men som døre til sansninger, stemninger og erfaringer.

Fotografierne insisterer på, at neurodiversitet ikke er en afvigelse fra normen, men en variation, vi som samfund kan blive bedre til at tilgå med nysgerrigheden.

Dette projekt er en hyldest til kompleksiteten og til alle de måder, man kan være menneske på.

Bios:

Benita Minka ​​er konceptuel kunstner,​ folkeskolelærer og personen bag konceptet.
Benita arbejder med konceptuelle idéer og stiller spørgsmål ved menneskelige handlinger i en heteronormativ, kapitalistisk verden. Tidligere værker udforsker kroppens smukke fænomener, sanselige nysgerrigheder, samt benytter mad og andre symboler som kulturelle bærere. Benitas kunst undersøger de indre kontraster og modsigelser, vi kan føle i forsøget på at ære vores grænser, integritet, og identitet.
Benita er sent i livet blevet diagnosticeret med ADHD, hvilket har givet sprog til en altid iboende kaotisk klarhed, som er at finde i hendes kunstneriske praksis. Gennem hyperfokus, intens sanselighed og dissociativ tænkning udfolder hun værker, der flyder ud i sprækkerne mellem det intuitive og det analytiske. Benitas ADHD er ikke kun en diagnose, men også et filter, hvorigennem verden sanses skarpt, følelsesladet og fragmenteret – og netop dér opstår Benitas æstetik - i dét der ikke lader sig tæmme.

@benita.minka


Petra Sparrebro er kunstner, stylist og medskaber af projektet. Gennem hendes kreative virke WEAREART.studio arbejder Petra tværæstetisk med illustration, abstrakt maleri og maleri på genbrugstekstil // genbrugstøj. Som sen-diagnosticeret med ADHD ved Petra, hvor vigtigt det er at skabe oplysning og forståelse om neuro divergens, så man undgår så mange udfordringer som muligt. Hun ser sin ADHD som en uadskillelig del af sig selv og hendes kaotiske, kreative og komplekse kerne ville hun ikke være foruden. Hun arbejder især for at nedbryde tabuer om mental sundhed og hylder flydende kreativitet og skønhed i det kaotiske, ægte & uperfekte. Hendes kunst er en invitation til at omfavne hinanden og os selv.

@weareart.studio

Udstillingen kan herefter opleves alle dage under fotofestivalen frem til fredag 20. juni 2025.

  • fredag d. 13. juni 2025 kl. 15.00
  • lørdag d. 14. juni - fredag 20. juni 2025 kl. 10.00-16.00

Arrangør

Velkommen til Odense Fotofestival 2025

Fra torsdag d. 12. til fredag d. 20. juni forvandler vi Brandts Klæderfabrik i Odense til et levende rum for fotografisk nysgerrighed. Her kan du gå på opdagelse i udstillinger med både etablerede og nye stemmer fra den fotografiske scene. Du kan opleve samtaler med fotografer og billedkunstnere, som giver indblik i tankerne bag motiverne, og du kan selv få kameraet i hånden og være med i workshops, der er skabt til både begyndere og erfarne entusiaster.

Men festivalen handler ikke kun om teknik og æstetik – den handler også om blik. Om at se og blive set. Om at lade billeder skabe forbindelser på tværs af generationer, baggrunde og erfaringer. Vi drømmer om, at endnu flere opdager fotografiets kraft og tør kaste sig ud i at bruge det – som udtryk, som undersøgelse, som samtale.

Festivalen byder også på events og fotolege i byens rum, der trækker fotografiet ud i det levende, legende og uventede, Her kan du møde nye perspektiver – og måske også dig selv – i andres billeder.

Odense Fotofestival 2025 er for dig, der elsker fotografi. Men det er også for dig, der er nysgerrig, inspireret eller bare har lyst til at kigge med. Alle er velkomne!

Lokation

Amfipladsen, Brandts Klædefabrik, Amfipladsen, 5000 Odense

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Fernisering: neuro:spicy - Benita Minka soloudstilling

Find billetter

Genbesøg events

Nærliggende events

Events du ville elske

Events fra samme kategori


  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.