Stor præstation af Jacob Cedergren i Gustav Möllers debutfilm

Filmen foregår - ligesom The Rope og Rear Window af Hitchcock - i et mere eller mindre lukket rum, og på kun én location, men i modsætning til disse to klassikere har Möllers film stort set også kun én skuespiller.

Bevares, der er et par andre betjente i lokalet, og der er nogle telefonstemmer, som vi også kan høre, når den halvvejs suspenderede politibetjent passer sin vagt på telefonlinjen 112; men Jacob Cedergren er den person alt passerer igennem og koncentrerer sig om.

Efterhånden som vi overværer disse telefonsamtaler, går det op for os, hvorfor han er suspenderet - og da han bliver involveret i en kidnapningssag med en lille pige, hvis desperate mor prøver at få hjælp fra politiet, stiger spændingen. Det skyldes ikke mindst at fra det øjeblik fortælles historien i real tid - altså sådan at filmisk tid og real tid falder sammen. Det kender vi også fra andre film som High Noon (Sheriffen) og den føromtalte The Rope, og også den danske film Ambulancen har det som sit vigtigste virkemiddel.

Det fungerer fint i Den skyldige, og uden at lave nogen Spoilers kommer man undervejs i tvivl om, hvem Den skyldige er - noget som den engelske titel The Guilty også understreger, fordi det kun kan betegne De skyldige som helhed - og altså på den måde udvider begrebet skyld betydeligt.

Filmen Den skyldige skal ses på grund af Jacob Cedergrens fornemme præstation, og så fordi historien er elementært spændende, selvom den er fortalt stramt og økonomisk i mere end én forstand. Desuden er det en yderst lovende debut for instruktøren Gustav Möller, der godt nok er svensker, men har lært sit håndværk godt på Den danske Filmskole.

Filmens location - og et billede i halvnær af dens altdominerende skuespiller.