Log ind / Opret

Filmens København i Herkules Pavillonen

30 maj 2017 kl. 17:00 - 18:30

Herkules Pavillonen, Georg Brandes Pl. 3, 1307 København


København år 2095. Fra sin lejlighed i Gothersgade skuer hovedpersonen i science fictionfilmen QEDA (2017) ud over Kongens Have, der er blevet til en udtørret ørken. Max Kestners fremtidsvision er blot en af de film, der udspiller sig i Kongens Have og dermed låner lidt af den særlige stemning, som på forskellig vis kommer til udtryk i Ole Bornedals gyser Nattevagten (1994) og lystspillet Tre små piger (1966).

Sophie Engberg Sonne og Katrine Sommer Boysen er til september aktuelle med udgivelsen af bogen Filmens København – hovedstaden i levende billeder (Gyldendal), men allerede nu vil de til denne tirsdagssalon i Herkules Pavillionen invitere på en vandring i filmens København – med Herkules Pavillonen og Kongens Have som udgangspunkt. Historierne om og i byen er mange. Fra de forelskede til de forskrækkede, fra de folkelige til de forvrængede, fra de magtfulde til de marginale. Hvordan ser vores hovedstad ud, når vi betragter den gennem de levende billeder?

SOPHIE ENGBERG SONNE & KATRINE SOMMER BOYSEN er film- og litteraturskribenter ved hhv. Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten. Sideløbende hermed er de ansat som ekstern lektorer på Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

Tirsdagssalon: Filmens København i Herkules Pavillonen

Tirsdag d. 30. maj

Klokken 17:00

Billetter : 85 kr.

Der er mulighed for at købe vin, kaffe og snacks både inden og efter salonen.

Der er kun 45 billetter til salg!

Billet

Salg lukket