Finn Irs & Exil

19 mar 2020 kl. 20:00 - 22:00

Islands Brygge 18, 2300 København

"Fremragende sangskriver med fine sange til et voksent publikum”
- Alex Nyborg om Finn Irs (fra ’Madsen’ DR/P5)

Finn Irs er singer-songwriter i ordets oprindelige forstand. Med sin karakteristiske og usædvanligt velklingende stemme synger han sine egne sange, og bag sig har han et stærkt hold af velspillende erfarne musikere i bandet Exil.

Sangene trækker tydelige spor tilbage til navne som Paul Simon, Bob Dylan og The Beatles. Teksterne er stærke og underfundige og handler om samfundet, livet og kærligheden. Det hele bindes sammen i sikker troubadourstil med anekdoter og kommentarer.

Med sin debutplade "Usvigeligt Lykkelig - med Dylan og dig" opnåede Finn solid spilletid på DR's radiokanaler bl.a. med sangene "Tabte Horisonter", "Afdansningsbal" og "Som Den Du Er". Senest har singlen 'Så Bare Stig På' roteret flittigt på P4/P5. Finn Irs kan høres på Spotify og øvrige streamingtjenester.

Hele citatet med Alex Nyborg: ”…nogen gange så blomstrer folk lidt sent i livet, og det, synes jeg, er tilfældet med Finn Irs, som lige så stille slipper små singler, hvor han viser sig som en fremragende sangskriver med fine sange til et voksent publikum. Uden at det sådan på nogen måde bliver altmodish. Til gengæld er det nutidigt med en lille knivspids af amerikansk inspiration…”

Finn Irs & Exil leverer super velspillede koncerter med fed energi. På den helt gammeldags maner med brede guitarsoloer,
lækre vokalharmonier, Dylan’sk mundharpe, sprød lapsteel og ikke mindst en smittende spilleglæde.

Exil består af:
Thomas Støtt: Guitar, lapsteel og kor.
Nikolaj Wolf: Bas
Sune Skuldbøl Vraa: Trommer
Palle Klok: Guitar, kor