Log ind / Opret

Floating Sofa Quartet

19 maj 2017 kl. 20:30 - 23:30

Gyngen, Mejlgade 53, 8000 Aarhus


Floating Sofa Quartet (FSQ) er et musikalsk samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland, og Danmark.

Projektet har sit afsæt i Nordtrad-konferencen i Vilnius 2013, hvor bandets fire medlemmer mødtes som en del af deres daværende musikstudier ved hhv. Högskolan för Scen och Musik i Göteborg, Sibelius Akademiet i Helsinki, og Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Venskaber blev knyttet, sød musik opstod, en sofa flød forbi, og snart blev tanker gjort til virkelighed...

Efter en lang række koncerter i Danmark, og med sceneoptrædener på prominente festivaller som bl.a. Kaustinen Folk Music Festival i Finland, Korrö Folkmusikfestival i Sverige og Folklore Global i Østrig, har FSQ på kort tid formået at gøre sig bemærket i både ind- og udland.
Ved Danish Music Awards Folk i 2015 blev kvartetten nomineret til Årets Talent, og ved Højbystævnet i september 2016 modtog FSQ Saugmann Bjerregaard-fondens førstepræmie, for bandets nyfortolkninger af D.T.S. Bjerregaards musik.

I november 2016 udgav kvartetten sit debut-album: The Moon We Watch Is The Same, som er indspillet, mixet og mastereret i Soundscape Studio i København, og udgivet af GO' Danish Folk Music (http://www.gofolk.dk/).
Albummet består fortrinsvis af bandets egne instrumentale kompositioner blandet med traditionelt materiale fra både Sverige, Finland og Danmark. Med en enestående sammensætning af akustiske instrumenter, blander orkesteret nyt med gammelt, og skaber et unikt musikalsk udtryk som fremstår både moderne, traditionelt og tidløst.

Floating Sofa Quartet er:
Malte Zeberg [SE] - kontrabas
Leija Lautamaja [FI] - diatonisk harmonika & trædeorgel
Clara Tesch [DK] - violin
Mads Kjøller-Henningsen [DK] - træ-tværfløjte & svensk sækkepibe

Billet

Salg lukket