Floating Sofa Quartet

10 jun 2018 kl. 15:00 - 18:00

Indendørs, Nielstrupvej 2A, 4690 Haslev


Floating Sofa Quartet (FSQ) er et musikalsk samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland, og Danmark. Med en enestående sammensætning af akustiske instrumenter blander kvartetten nyt med gammelt, og skaber et unikt musikalsk udtryk som fremstår både moderne, traditionelt og tidløst.

Repertoiret er varieret, lyden er varm og imødekommende og musikken spilles med intensitet, energi og glæde.

Tag plads i sofaen og flyd med!

Efter en lang række koncerter i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien og Østrig, og med sceneoptrædener på prominente festivaller som bl.a. Kaustinen Folk Music Festival [FI], Korrö Folkmusikfestival [SE], Tønder Festival [DK] og folkBALTICA [DE], har Floating Sofa Quartet på kort tid formået at gøre sig bemærket på den Nordeuropæiske folkemusikscene.

Ved Danish Music Awards Folk i 2015 blev Floating Sofa Quartet nomineret til Årets Talent, og ved Højbystævnet i september 2016 modtog gruppen Saugmann Bjerregaard-fondens førstepræmie, for deres nyfortolkninger af D.T.S. Bjerregaards musik.

I november 2016 udkom Floating Sofa Quartets debut-album The Moon We Watch Is The Same som er blevet fint modtaget i både ind- og udland:

“Fuld af iørefaldende og virtuost spillede numre. Gruppens medlemmer får alle demonstreret, hvad de kan - også som komponister”.

- Allan E. Petersen - Rootszone.dk

★★★★ “Acoustic swing and enjoyment which brings a smile to the face of the listener.”

- Kimmo Nevalainen - Karjalainen (Finland)

“Combines the best of new and traditional music, technical brilliance and emotional understanding.”

- Alex Monaghan, FolkWorld

“Not so much a band to watch as one that’s already arrived fully-formed.”

- Chris Nickson, fRoots

Floating Sofa Quartet er:

Malte Zeberg [SE] - kontrabas

Leija Lautamaja [FI] - diatonisk harmonika & trædeorgel

Clara Tesch [DK] - violin

Mads Kjøller-Henningsen [DK] - træ-tværfløjte & svensk sækkepibe

Relevante links:

Video: https://www.youtube.com/watch?v=iein5KHchMU

Spotify: https://play.spotify.com/album/6cWTzszhPNzLpkxI96rMSI

Hjemmeside: www.floatingsofaquartet.com

Facebook: https://www.facebook.com/floatingsofaquartet

Billet

Salg lukket