Parforcejagt, afmagt og magt, 

– konger og digtere

– fra stændersamfund til enevælde

Landet var frem mod det afgørende år 1660 forarmet, og lige præcis det år skulle blive skelsættende i Danmarkshistorien.

Museumsinspektør Per Seesko, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, fortæller om nogle af de afgørende forandringer, der fandt sted i det danske samfund i løbet af 1600-tallet, i Christian IV’s epoke og under hans efterfølgere på tronen, Frederik III og Christian V. I en række krige kæmpede Danmark og Sverige om at være den stærkeste magt i Norden, og adelsvælde afløstes af enevælde i de dramatiske år omkring 1660 – et af Danmarkshistoriens afgørende vendepunkter. De voldsomme politiske begivenheder, der fandt sted i de tre kongers regeringsperioder, satte deres præg på hele landet og på mange sider af datidens samfund, men kan også aflæses i Frederiksborg Slots fremtoning, i slottets omgivelser og i den måde, som kongerne gjorde brug af slottet på.

Karakteristisk for den enevælde, som fulgte, var troen på, at kongen havde magt over såvel mennesker som natur. Anders Kring Mortensen, Museum Nordsjælland, fortæller om parforcejagten som en del af de enevældige kongers selviscenesættelse. 

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operative PET-chef og senere magister i litteratur, tager udgangspunkt i parforcejagten, som ikke var blevet accepteret i dag, hvor dyrevelfærd spiller en anden rolle. Forfatterne i tiden havde nok bag facaden også en social indignation på såvel dyr som menneskers vegne. Men den slags blødsødenhed var der ikke plads til, hvis man ville frem i verden. Og det ville Thomas Kingo, men i dølgsmål skrev han ofte om bøndernes stramme vilkår, de sindsyges rædsler og de syge og de lidendes nød.

Denne betydningsfulde og i en vis forstand glemte digter fra en brydningstid blev med sin digtning en af de længstlevende forfattere i den danske bevidsthed. Han lever den dag i dag først og fremmest gennem salmebogen. “Vågn op og slå på dine strenge” og “Far verden, farvel” er stort set ligeså kendte i dag, som de var dengang. Han var en religiøs digter, der lod sig drage af de dystre sider af tidens kristendom med jordelivets elendighed og paradisets lyksalighed. Sjældent har vel nogen sagt verden farvel med større oplagthed end Kingo.

Han var en del af den næste konge Christian V’s propagandaapparat. Og Barokken tro besynger han Kongens store bedrifter med smiger og bombastisk patos. Sammen med Peder Schumacher, den senere adlede lille skriver, som også blev rigskansler, iscenesatte han salvningen af Christian V i Frederiksborg Slotskirke.

Men før han blev en del af apparatet, var han en sprælsk ung mand med vilde år i Slangerup, hvor han tilmed i en alder af 16 år gjorde en ung pige gravid. Men han tilpassede sig det at være en del af apparatet og systemet, og han blev i den rolle det litterære bindeled mellem barok og enevælde.

Program

Kl.. 17.00    Velkomst ved Nordea, erhvervschef Jan Nielsen

              Introduktion til arrangementet v/Per Bendix

                  Debat ordstyrer Leo H. Knudsen

                  Per Seesko – Fra valgkonger til enevælde

                  Anders Kring Mortensen – Parforcejagt

                  Et glas vin og lidt til ganen

                  Hans Jørgen Bonnichsen – Thomas Kingo

                  Debat v/ordstyrer Leo H. Knudsen

Kl. 19.00     Farvel og tak for i aften

Mødested:   Nordea, Slotsgade 44, 1. sal

Mødetid:    Kl. 16.50

NB:            Indgang fra søsiden mod "Posen"