Fødselsdagskonference: Cykelturisme er fremtidens turisme

22 okt 2019 kl. 10:00 - 17:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

Dansk Cykelturisme fylder 5 år d. 22. oktober 2019. Det fejrer vi med en fødselsdagskonference!

Vi vil benytte lejligheden til at skue tilbage på de forgangne år. Hvordan har cykelturismen og ikke mindst cykelturisten udviklet sig de sidste 5-10 år?

Sammen med en række inviterede oplægsholdere vil vi også kigge fremad. Vi løfter sløret for Dansk Cykelturismes plan for fremtidens cykelferieland. Klaus Bondam fra Cyklistforbundet vil koble cykling til politik, og Jan Ejlsted fra Friluftsrådet vil pege på udfordringer og anbefalinger i forhold til fremtidens friluftsland.

Efter frokost tager Politikens chefredaktør, Christian Jensen, os ud på en virtuel cykeltur sammen med sin søn August. Transportminister Benny Engelbrecht sætter cyklen ind i regeringens politik. Og så er der fødselsdagskage.

Er gæster på to hjul gode gæster? Det spørger vi Yael Bassan fra Copenhagen Bicycles, Birger Kjærbye fra MTB-tours og Kent Lodberg fra Landal GreenParks om.

I sidste programblok vil Alex Pedersen fra Grand Départ Copenhagen Denmark fortælle om megabegivenheden, der rammer dansk jord i 2021, og Janne Grønkjær Henriksen fra VisitDenmark vil give eksempler på, hvordan cyklen bruges i brandingen af Danmark.

Se det fulde program