Fokuseret, stressfri og stærk - Badeworkshop for begyndere

27 okt 2019 kl. 10:00 - 13:00

Sofiebadet, Sofiegade 15 A+B , 1418 København

Under denne 3 timers workshop i den smukke badeanstalt fra 1909 Sofiebadet på Christiashavn vil kursuslederne guide dig igennem en række badetraditioner og øvelser, der stimulerer dit hormonsystem, øger blodcirkulationen omkring dine organer samt forøger dit psykiske velbefindende. De forskellige dele af workshoppen vil give dig masser af inspiration til hvordan vinteren kan blive din ven og hvordan den nordiske kulde kan bruges aktivt.

I løbet af 3 timer vil du stifte bekendtskab med både isbad, yoga, vejrtrækningsøvelser, saunagus og "whisking" (blid massage piskning i sauna med kviste). Det er en velvære og inspirationsrejse på højt niveau med super erfarne undervisere fra blandt andet Lithaunian Bath academy.

Undervisningen foregår delvist på engelsk. Der vil være fuld guidning under hele workshoppen så alle er trygge ved at deltage, men deltagere skal være sunde og raske.

Prisen for workshoppen er 475 kr. inklusiv, håndklæder, slippers, frugt, te, vand og adgang til det smukke Sofiebad.