Med sange som “Den Sidste Vinterdag”, “Kridthuset”, “Stæreblind” og “Mellem dig og mig” har Ninna Andreasen de seneste 15 år fået publikum til at både græde og grine.

Ninna beskæftiger sig i stedet med de 91-93% af tilværelsen, som ikke handler om parforhold: Om børnelokkeren i barndomsbyen, om hadet til svindlerne i udbytteskat-skandalen, om den komplicerede relation mellem sønnen og den alkoholiserede mor eller drømmen om at ende sine dage som landsbytossen, de andre går og snakker om. Historiefortællingen - både mellem og i sangene - tager udgangspunkt i de skæve og anderledes betragtninger på tilværelsen og de mennesker, der skal gennemleve den. Ofte med en god portion social indignation.

“Jeg skriver hellere en sang om at holde op med at ryge og de ynkelige krumspring, det medfører, end en kærlighedssang i klassisk forstand. Alle mine sange er i bund og grund sange om kærlighed, længsel, sorg, liv og død. Men kriteriet for, om de når med på scenen eller på et album, er, at det må og skal være en ny vinkel. Én, som andre ikke kunne have fundet på. Nogle gange betyder det også, at sangene bider lidt fra sig,” fortæller Ninna Andreasen.

At sangskriveren har det med at spidde (og kramme) verden omkring sig, bliver tydeligst live. Som Bands of Tomorrow skrev i en anmeldelse: “Ninna Andreasen kunne hos undertegnede godt minde lidt om en kvindelig Allan Olsen. En god historiefortæller og sine steder, fræk som en slagterhund.”

Som ung solist trådte hun sine musikalske barnesko på beverdinger i Esbjerg. Det gav pels på brystpartiet og en skarp og hurtig tunge, når der skulle ro på en vrangvillig forsamling. Siden har Ninna Andreasen spillet over det meste af landet. Fra det vestligste punkt til festivalen Fanø Vesterland til opvarmning for Allan Olsen i Sæby i nord og Johnny Madsen i Varde - og store og små scener ind imellem.