Folkekøkken og Foredrag: Gensyn med hippieruten

10 sep 2018 kl. 19:30 - 21:30

Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse


Foredrag af Thomas Ubbesen.

Som 21-årig stillede han sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stak tommelfingeren frem og begav sig ud på det, der blev kendt som hippieruten til Nepal uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har den nu 61-årige DR-journalist og forfatter med den gamle dagbog fra dengang i rygsækken gennemrejst den samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog og har - med slutdestination i Himalaya - genoplevet Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, i en tid, hvor verden på godt og ondt har ændret sig på utallige måder, en tid med mindre magi men med mange flere mennesker, større grådighed, flere lukkede grænser og færre illusioner og visioner.

Det har han skrevet bogen ”Gensyn med Hippieruten – i egne fodspor efter 40 år” om. Een medrivende beretning om rejsen dengang og nu, om en vild og psykedelisk verden, der kun eksisterede i et kort glimt, og som nok aldrig kommer igen, og om oplevelser, refleksioner og møder med mennesker i dag, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og meget mere kaotisk og frygtindgydende derude.


Med baggrund i et langt journalistlivs rejser til brændpunkter over hele verden giver Thomas Ubbesen sit personlige bud på, hvordan verden har udviklet sig i de år, der er gået. ”Gensyn med Hippieruten” er Thomas Ubbesens tredje bog efter ”Udsendt” og ”Good Luck, Habibi”. Den udkommer på Gyldendal til juni.

Folkekøkken og Foredrag kl. 18.30: 175,- kr.

Foredrag kl. 19.30: 100,- kr.

Der et begrænset antal billetter til middagen.

Foredrag

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr


Folkekøkken og Foredrag

DKK 175,00 + DKK 18,11 gebyr