Folkemødet: Kan byer brande sig attraktive?

16 jun 2018 kl. 15:00 - 15:45

DACs telt på Folkemødet – F22 (Bibliotekshaven), Strandvejen 14, 3770 Allinge


Kan byer brande sig attraktive?

Byer er blevet brands. Kan positiv markedsføring gøre ghettoer og uddøende provinsbyer attraktive?

Bor du i den rådne banan? Eller ghettoen måske? Er du til udkant eller vandkant og til ”Danish for progress” eller ”Smilets by”? Og hvad tænker du, når du hører om Tøndersagen og Lorteøen?

Vi undersøger, hvad sproget og retorikken betyder for et sted. Hvorfor byer investerer skattepenge i at få smarte slogans. Og hvordan sproget og branding kan forandre vores opfattelse af steder – og måske vores lyst til at bosætte os her?

På debatten vil vi gerne bliver klogere på, hvordan byer låner fra reklameverdenen, når de skal markedsføres. Hvorfor gør de det? Og hvad gør by-branding effektiv – eller det modsatte? Og hvordan får man ny identitet, når man først har fået et øgenavn?

Moderator: Mie Bjerre Wester, Senior Projektleder, Dansk Arkitektur Center

Kan byer brande sig attraktive?

Salg lukket