Fordybelses aftener med Bente Ravn

10 okt 2019 kl. 18:30 - 21:00

Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

Fordybelses aftener

For dig som har deltaget på et 8 ugers MBSR kursus, et retræte eller har lignende erfaring.

Fokus er på en fortsat vedligeholdelse af selvberoligelse og selvregulering som afbalancerer vores organisme og personlighed gennem mindfulness meditationer.

Ved dybere kultivering af vores hjertelige indstilling og bevidste nærvær, kan vi med vores øgede selv-medfølende evne gå ind i dybere selvudforsknings og selvforståelses processer.

Her vil vi møde og arbejde med temaer som f.eks selvkritik, projektioner på andre med mindre og mereværd, anspændthed og fastlåshed i krop, sind og livet.

Vi arbejder således konkret med at;
- genkende og omfavne og transformere de ubevidste mekanismer og få indflydelse på de overbevisninger der styrer os,
- kultivere nye sande bevidste overbevisninger og tankemønstre, så vi kan leve mere fuldt ud med større livsglæde.
- bruge kroppens intelligens til at hjælpe os til at kunne føle glæde og lethed og befri smerte. Til at vække livsenergien.
- inddrage inquery, en måde at finde vores egne indre sande svar gennem spørgsmål vi sidder med over længere tid.
- åbne op til den mangfoldighed der er i os gennem de 4 M ér som er Mindfulness, Mildhed, Munterhed og Mod.
- opøve ressourcer til fornyet tillid, sand kærlig venlighed og nystyrke ved at kende din indflydelse til bevidst at kunne forandre din indre tilstand fra smerte, stress og kritik, til lettelse, fred og værdighed.

Gruppefællesskab, samhørighed, trygheden og genkendeligheden er så afgørende for at vi som mennesker føler os forbundet og hører til og er ikke alene. Det hjælper os til at slippe presset på os selv.
Derfor vil samhørighed med både os selv og hinanden være en rød tråd i alt vi laver i gruppen.
Du skal være indstillet på at holde fuld fortrolighed og være åben for at skabe forandringer.

Sted:
Himmelbjerggården, i den røde bygning Babuska beliggende til venstre for den gule hovedbygning.
Se billedet.

(I tilfælde af udeblivelse refunderes billetprisen ikke, samt tilmeldingen kan ikke overføres til en anden gang).