I dag er der meget få ting, som de unge ikke må – men der er utrolig mange ting, de skal. De skal få sig en uddannelse, leve sundt, leve længe, leve lykkeligt, og så skal de først og fremmest være begejstrede og huske at nyde det.

Det betyder, at hvad der var 68’ernes frisættelsesprojekt, er blevet den nye generations udmattende krav, et ideal der ikke er selvvalgt, og som derfor afføder skam og utilstrækkelighedsfølelser. Men betyder det, at vi har tabt en hel generation til psykiske sygdomme? Eller er der håb at hente i den mest pligtopfyldende ungdom i lang tid?

Ved Christian Hjortkjær, ph.d. og højskolelærer på Silkeborg Højskole