Foredrag: Fra frygt til frygtløshed! At arbejde meditativt med frygt og andre svære tilstande

19 feb 2020 kl. 19:00 - 21:00

Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

Fra frygt til frygtløshed.
- At arbejde meditativt med frygt og andre svære tilstande.

Essensen af 25 års rejser og fordybelse i diverse visdomsretninger.

Aftenen er bygget op omkring forskellige meditative egenskaber, der som kvaliteter er os iboende i vores essens som menneske, hvor mindfulness (det bevidste vidne-nærvær), er fundamentet for de øvrige.

Hør om hvordan disse egenskaber kan være afgørende i forvandling af frygt til frygtløshed og hvordan de også er transformerende i arbejdet med andre svære tilstande, f.eks. smerter, sorg og angst.

Egenskaberne er essensen af 25 års personlig, faglig og spirituel fordybelse indenfor bl.a. zen- og tibetansk buddhisme, naturmeditation, nordamerikansk indiansk livsvisdom, udviklingspsykolgi og dannelsesfilosofi, samt min egen rejse igennem panikangst, depression, stress og kroniske smerter og den læring og frisættelse der ligger heri . 

Egenskaber er desuden essensen af 20 års professionelt samarbejde med bl.a. udsatte unge, lederudvikling i alt fra NGO organisationer til landets største virksomheder, personale og elever på skoler og institutioner, professionelle sportsfolk, samt personale og ikke mindst de mange patienter på Rigshospitalet og Skejby Universitetshospital, der deltog på vores internationale forskningsprojekter der forløb over flere år.

Aftenen består udover oplæg om egenskaberne, af forskellige mindfulness øvelser og meditationer der kultiverer den nødvendige vågenhed og hjertebevidsthed, så vi kan arbejde direkte ind i og igennem frygten og andre udfordrende tilstande.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og efterfølgende.

Vel mødt :)


INFORMATION OM KURSER & UDDANNELSER MM:

Efter selve foredraget fra kl. 19:00 - 21:00, er du velkommen til at blive og få information om kommende kurser, forløb, retræter og uddannelser


LÆS MERE OM KOMMENDE AKTIVITETER:

http://www.heinrichjohansen.dk/kalender/


Den 16-19. april 2020 vil der bl.a. være et 4-dages retræte med fokus på at arbejde transformerede med svære tilstande.


OBS!

Du bedes møde senest 10 minutter før start for at finde plads i salen.

Dørene er åbne fra kl. 18:35.

Vel mødt :)

Four Strong Winds, Heinrich

(OBS! I tilfælde af udeblivelse refunderes billetprisen ikke, ej heller kan billetten byttes til et andet arrangement, men man er naturligvis velkommen til at give sin plads til en anden).