Foredrag & livsfortælling om Vision Quest & Livsformål

20 nov 2019 kl. 19:00 - 21:00

Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

FOREDRAG OM VISION QUEST & LIVSFORMÅL
Hvad er dit livsformål, den dybeste mening med dit liv?

En aften om rejsen til Canada og at gennemføre en Vision Quest efter gamle Native American traditioner.

Hvad er mit livsformål, den dybeste mening med mit liv?

Hvad er den gave til verden, jeg er her for at give og være?
Hvilket højere formål, er jeg her på jorden for at tjene?
Hvem og hvad er jeg?

Gennem tusinde af år har primært mænd i forskellige kulturer, draget på Visions Søgning (quest), med spørgsmål som disse i hjertet for at finde (modtage) sit højeste og ædleste formål med livet.

Foredraget handler om min egen mangeårige rejse kulminerende med et intenst Vision Quest år med daglig meditation, bøn, faste mm.

Hør om selve opholdet i den canadiske vildmark, med ørne, slanger, pumaer, ulve og bjørne som "nærmeste vidner".

Om traditionelle kriger ceremonier og ritualer og modtagelsen af ørnefjeren som symbol på gennemførsel (og overlevelse), og at være trådt ind i en linje af krigere der gennem 1000 vis af år har draget på Quest.

Bliv klogere på hvad der driver en mand af nutiden, til at gennemgå så udfordrende ritualer og ceremonier, som en Vision Quest efter gamle indianske Apache og Lakota traditioner, foreskriver.

Hør om den store udfordring det har været at integrere det hele efterfølgende i hverdagens liv som familiefar hjemme i Danmark, og at leve efter sit livsformål i alt man gør.

Foredraget kommer også ind på hvorfor det er så vigtigt at den moderne mand (mennesket i det hele taget), vælger at gå "den sårbare, kraftfulde og åndelige vej" og at kende sig livsformål.

"Den der ikke kender sit livsformål, må gøre det til sit livsformål, at kende det".
(Native lakota)

Vel mødt både kvinder og mænd.

OVERVEJER DU EN VISION QUEST?

LÆS OM VISION QUEST 2020:
https://www.heinrichjohansen.dk/ydelser/vision-quest/

(I tilfælde af udeblivelse fra foredrag refunderes billetprisen ikke og kan heller ikke byttes til et andet foredrag)