Foredrag med Henrik Qvortrup

26 mar 2020 kl. 19:30 - 21:00

Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg

Kom til et spændende foredrag med en af danmarks kendteste men også mest omstridte journalister, Henrik Qvortrup, der tager dig med på en tour de force gennem dansk journalistik og politik. Uden at skåne sig selv giver Henrik Qvortrup en medrivende beretning om sin karriere, der har budt på store op- såvel som nedture. Hvordan er det fra den ene dag til en anden at se sin professionelle tilværelse blive vendt på hovedet. Henrik fortæller uden selvynk, hvordan det i SE og HØR-sagen, var at smage sin egen medicin. 

Gennem hele sin karriere har Henrik Qvortrup beskæftiget sig i dansk politik - dels som spindoktor, dels som journalist på Berlinske, Jyllands Posten, Ekstra Bladet, BT samt TV2. CV´et indeholder også en længere periode som chefredaktør på SE og HØR, og det var i den egenskab han senere blev dømt for hacking.

I dag er Henrik Qvortrup tilknyttet Ekstra Bladet, han er vært på TV3, udgiver podcasten "BorgenUnplugged" og han har skrevet flere bøger - senest den anmelderroste "For enhver pris" om Løkkes tid som statsminister.

Kom med til dette personlige og politiske foredrag, som både bliver skarpt, underholdende og kontant.

Hvis du har lyst til et dejligt måltid mad inden foredraget, er dette også en mulighed. Der serveres et stort koldt bord med forskelligt nordisk charcuteri fra den lokale slagter med alt det gode fra sylte krukkerne og forskellige danske økologiske oste, med hjemmelavet tilbehør, samt økologisk hjemmebagt brød.

Pladserne til foredraget er unummererede. Dørene til foredraget åbner klokken 19.00. Spisningen starter klokken 18.00.