Log ind / Opret

Foredrag med Julia Lahme & UniKalk

05 sep 2017 kl. 19:00 - 21:00

Lahme, Jens Kofods Gade 1, st. tv., 1268 København K


Kvinder, alder og andre gysere

Hvorfor er det lige, at vi kvinder er så bange for alder? For at man kan se, at vi er voksne? At vi har grint, grædt og knaldet de forkerte på en sydvendt strand i Calella? Hvorfor bruger vi så meget energi, creme og krudt på at stivne et sted nord for de 30? Hvad kan vi gøre ved, at gammel tilsyneladende er det nye lort, når det kommer til kvinder og, at mænd samtidig bliver erfarne sølvræve?

Alt det og meget mere giver vi et ordentligt klem sammen til en festlig aften om kvinder, alder og alle de myter, vi slår os selv i hovedet med, når Julia Lahme holder et foredrag, der ikke kun giver svar, men også stiller de (ubehagelige) spørgsmål, som først for alvor giver mening, når vi griner af dem sammen.

Inden da får du nyttig viden om den kalk, der skal til for, at dine knogler stadig kan bære dig hele vejen ud på dansegulvet, når du er blevet en rigtig gammel dame.

Inspirations- og foredragsaftenen afholdes sammen med UniKalk, og du får ganske gratis:

To foredrag: Et med UniKalks ekspert Janne Lundin og et med Julia Lahme.

En goodiebag med masser af gode kosttilskud og andre gode sager.

Fyldige snacks og gode bobler.

Mindst ét godt grin og mindst to gode facts om din sundhed, du ville ønske, du havde kendt til noget før.

TID: Den 5. september klokken 19.00-21.00

STED: Hos Lahme Kommunikation, Jens Kofods Gade 1 st. tv., 1268 Kbh K

NB: Der er et begrænset antal billetter, og det er først til mølle. Vi vil rigtig gerne have fyldt pladserne op, og derfor er din tilmelding bindende, når du har tilmeldt dig via Billetto. Udeblivelse samt afbud indenfor 48 timer af arrangementets afholdelse medfører et udeblivelsesgebyr på 100 kr.

Gratis billet

Salg lukket