Foredrag med kunstner Per Hillo: Fra nedsmeltning til livsglæde

02 apr 2020 kl. 19:00 - 21:30

Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, 5471 Søndersø

Kunstmessen Eventyrlig Kunst 2020 "skydes i gang" med et fantastisk foredrag af kunstner Per Hillo, med det aktuelle emne:

Fra nedsmeltning til livsglæde - med kunsten som omdrejningspunkt.

Per Hillo fortæller om sin mentale nedsmeltning, om hvordan han blev rask igen, og hvordan det lykkedes ham at komme tilbage til et skønt liv og til at leve af sin kunst i mange år.

Per Hillo fortæller endvidere om, hvad han gerne ville have vidst, inden han gik ned med stress og angst, og om hvordan det  senere hen gik til, at han kom til at lave kunstværker både til Hendes Majestæt Dronningen og til Kronprins Frederik, og udstille i Hong Kong, New York og Cannes flere gange. 

Glæd dig til et spændende aften med masser af humor og livsglæde. 

Billetprisen for indgangen er kr. 100 pr. person. 

I pausen er der mulighed for at købe kaffe/the/kage.

Billetkøb og Donation:

Overskuddet fra dette foredrag doneres fuldt ud til velgørende formål, der kan ændre og forbedre kvinder og pigers liv både lokalt, nationalt og international.

Du har også mulighed for at støtte Soroptimisternes velgørende arbejde ved at indbetale et donationsbeløb gennem Billetto.dk. Kryds af i "donation" nedenfor, angiv beløb, betal med kort eller Mobilpay.