Foredrag med Thomas Milsted

23 jan 2019 kl. 17:00 - 19:00

Akademikerhuset , Åboulevarden 23, 8000 Aarhus


Lykke, robusthed og positiv psykologi
Kan vi overhovedet, som et af verdens rigeste lande, tillade os at jage lykken, når mange millioner mennesker verden over lider og dør af sult, tørst og mangel på medicinsk behandling? Kan vi overhovedet tillade os at klage og være utilfredse, når alt for mange mennesker oplever krig og ødelæggelser, og når kvinder og børn hver dag bliver mishandlet og udsat for krænkelser og uretfærdigheder? Er vores higen efter lykke blot et udtryk for forkælelse af dimensioner? Måske.

Uanset hvordan vi har det, vil vi altid gerne have det bedre. Og forkælelse – ja, måske er vi forkælede. Men måske er vores jagt på lykken også et udtryk for, at vi i vores del af verden ikke er så lykkelige endda, når det kommer til stykket? Lykkelige mennesker har en række fællestræk som dels viser, at vi alle sammen har forudsætningen for at blive lykkelige og dels viser at det at blive lykkelig er noget, der kan læres.
Derudover vil foredragsholderen komme ind på lykkeforskning og ikke mindst dens overraskende resultater i forhold til hvad vi forbinder med lykke og hvad der rent faktisk gør os lykkelige.

Oplægsholder
Thomas Milsted har i mere end et årti været en af landets mest benyttede foredragsholdere inden for områderne stress, trivsel og arbejdsglæde. Thomas Milsted er foredragsholder og forfatter. Han er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nu medlem af ”Stresstænketanken” og ”Tænketanken Lighed i Sundhed”, hvor han er med til at udvikle vejen hen mod mere trivsel for medarbejdere, ledere og danskere generelt. Læs mere om Thomas her

Arkivfoto: Anita Corpas

Medlem FAOD

Gratis