Den selvbiografiske roman ”Den der lever stille” har fået en fantastisk modtagelse af sine læsere, og mange har kunnet genkende sig selv i forfatterens beskrivelse af en kærlighedsløs og ensom barndom. Måske har romanen rørt os så stærkt, fordi den hjælper os med at åbne døren til vores egne erindringer om barndommen ved at beskrive erindring som en dynamisk og vedvarende proces. Mød forfatter Leonora Christine Skov og psykoanalytiker Katrine Zeuthen i en samtale om barndommen, og hvordan vi med tilbagevirkende kraft kan give vores fortid betydning på vores egne præmisser – enten ved at skrive en bog eller ved at gå i psykoanalyse.