Forfatteraften med Cecilie Lind

28 nov 2019 kl. 19:00 - 21:00

Sydhavnens Bibliotek, Wagnersvej 19, 2450 København

Mød forfatter Cecilie Lind i en samtale med litteraturformidler Anja Brygmann om langdigtet "Mit barn." Denne aften fortæller Cecilie Lind også om tilblivelsen af digtet og læser passager op fra det.

Forlaget Gyldendal skriver om digtet: "Mit barn" er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og grumt digt om moderskabets mørke; om træthedens monstrøsitet, om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

Foredraget afholdes i lokale: "Under taget" på 2. sal.