Forfatteraften. Pernille Ipsen.

Stockholmsgade 20, 2100 København
11 nov 2021 kl. 19:00 - 21:00
Billetter DKK 50,00 - DKK 150,00
Billetter DKK 50,00 - DKK 150,00

Historiker Pernille Ipsen har skrevet bogen Et åbent øjeblik om sin opvækst i en regnbuefamilie midt i rødstrømpebevægelsen. Bogen udkom sidste år til store roser og opmærksomhed. 

”Den historie, jeg altid gerne har villet fortælle,” skriver Pernille Ipsen i starten af bogen. Rigtig mange læsere ville også gerne høre med på en historie om en gruppe på syv vidt forskellige kvinder, der i starten af 1970erne besluttede sig for at være mødre for en fælles datter.

Denne aften fortæller Pernille Ipsen om bogen, sin research i kvindebevægelsen og om det at skrive i forlængelse af sin egen familie. Dette sker i samtale med Rasmus Kjærboe, kurator for museets hjørneudstilling Marie ❤ Emilie om to kunstnere, der selv stiftede deres egen regnbuefamilie i slutningen af 1800-tallet.

I pausen byder vi på et glas vin, og det vil være muligt at se både hjørneudstilling og særudstillingen ENGLENS KYS. Syge piger i nordisk kunst, der danner baggrundstæppe for aftenens arrangement.

Praktisk

Dørene åbner kl. 18.30

Prisen inkluderer et glas vin, og giver adgang til museets samlinger og udstillinger.

Museet ligger i smukke grønne omgivelser i Østre Anlæg og rummer tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprungs fine samling af dansk kunst fra 1800-tallet.

Åbent: ons-søn kl. 11-16. Entré: 95 kr. 1 voksen + 1 barn: 80 kr. Unge under 26 år: 75 kr. Børn og unge under 18 år: gratis.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke