Forskningens Døgn: Kunstnerkongens og nasseprinsens hemmelige aftale i Rom

20 apr 2018 kl. 16:00 - 16:45

Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K


Da prins Christian Frederik – den senere konge Christian 8. – var i Rom i 1821, lånte han i al hemmelighed en stor sum penge af Bertel Thorvaldsen. Hvorfor gjorde han det? Hvad skete der, da han ikke kunne betale lånet tilbage? Og hvordan er pengelånet kommet for en dag? Forsker Nanna Kronberg Frederiksen fortæller om pengelånet og om arbejdet med Thorvaldsens gamle håndskrevne dokumenter, der nu er frit tilgængelige på nettet.

Blandt Thorvaldsens Museums mange skatte er der en samling på godt 6.000 håndskrevne breve og dokumenter. De tilhørte Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som er Danmarks til alle tider største billedhugger. Samlingen indeholder alt fra kontrakter til kærestebreve og giver et unikt indblik i Thorvaldsen liv og virke.

Forskere gennemtrawler i disse år brevene med henblik på at blive klogere på Thorvaldsen, hans liv og kunst og der er gjort mange nye og spændende opdagelser.

Takket være fondsbevillinger har Thorvaldsens Museum kunnet etableret et e-arkiv, hvor alle brevene frit kan læses og søges frem.

Sæt dig godt til rette i Thorvaldsens Museums hyggelige Arkiv når forskerne fortæller om, hvordan de arbejder med brevene på en både struktureret og fri måde. Forinden kan du gå på opdagelse i museets dekorerede lofter, mosaikgulve og ikke mindst Bertel Thorvaldsens skulpturer i gips og marmor.

Arrangementet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Forskningens Døgn

Salg lukket