Forstå din hund med hundeekspert Irene Jarnved

13 nov 2019 kl. 18:30 - 21:00

Dyrenes Beskyttelse, Buddingevej 308, 2860 Søborg

Dyrenes Beskyttelse indbyder til en spændende og lærerig aften med Irene Jarnved, som er en af landets førende eksperter inden for hundeadfærd. Dette foredrag vil handle om hundesprog.

En forudsætning for at forstå, hvad din hund kommunikerer til dig, er at kende til dens signaler, som den sender i en lind strøm, når den vil signalere en stemning eller vil ”fortælle” dig noget.

En stor del at denne formidling foregår via hundens kropsprog og mimik, hvor hunden har lige så mange venlige signaler i sin ”ordbog”, som vi mennesker har bogstaver i alfabetet.

Den sætter sine ”bogstaver” sammen til ord og sætninger via sine mimiske og kropslige signaler, når den vil formidle sit budskab.

Vores relation til hunden er afhængig af, at vi forstår, hvad den formidler – dette både i hverdagen, til træning, ved hundemøder osv.

Jo bedre kommunikation, des bedre forståelse og dermed jo bedre forhold, tillid og tryghed imellem mennesket og dets bedste ven.

I foredraget vil Irene Jarnved fortælle om hundens signaler, betydningen af dem – og vise videoklip af hundesprog i forskellige situationer. 

Så vil du lære at forstå din hund, så kom til dette spændende foredrag hos Dyrenes Beskyttelse den 13. November kl. 18.30

Der tilbydes kaffe, te og småkager under foredraget.

Bemærk: Billetprisen refunderes ikke.