Log ind / Opret

Free Lunch Society

20 mar 2017 kl. 18:30 - 22:45

Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, 1602 København


Borgerløn eller ej? Overraskende og tankevækkende film om en radikal idé, der er tilbage på toppen af den samfundsmæssige dagsorden.

Ville du arbejde, hvis du blev betalt for blot at være til? Borgerlønnen er tilbage som et alternativ til princippet om ret og pligt og til et bureaukratisk økonomisk system. I hvert fald i den hidsige offentlige debat, hvor tanken om, at alle over 21 år skal have et fast månedligt beløb, uanset om de arbejder eller ej, virkelig deler vandene. Men ikke på tværs af traditionelle fløje. Neokonservative økonomer, ultraliberale og socialister er enige, mens andre er lodret imod borgerløn. Politik og økonomi møder psykologi og filosofiske grundspørgsmål om menneskets natur. Vil den gøre folk dovne? Eller frie? Og hvad med robotterne, der indenfor en meget nær fremtid faktisk vil gøre de fleste jobs overflødige? 'Free Lunch Society' tager en højaktuel og radikal idé op til en overraskende og tankevækkende debat.

Mød instruktøren til visningen, der præsenteres i samarbejde med Føljeton. Efter visningen er der debat med Uffe Elbæk, Steen Jakobsen (Saxo Bank) og Dorte Kolling (Borgerlønsbevægelsen BIEN).

Billet

Salg lukket


Fribillet

Salg lukket