Fremvirkes Akademi 3: Circles of Belonging

12 nov 2019 kl. 17:00 - 20:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

Hvor hører vi til, og hvor kan vi gøre en forskel?

Introduktion til forestillede fællesskaber og nationalisme i et nyt lys.

Det er ikke så vanskeligt at føle et ansvar over for sine venner og familie, men hele planeten? Eller et helt kontinent? Kan man dét? Kan man føle sig så meget hjemme i menneskeheden som helhed, at man føler sig forbundet med 7-8 milliarder mennesker? Kan man også føle sig forbundet med alle dem, der kom før os, og dem, der ikke er født endnu?

Og hvis man virkelig føler sig forbundet med alle disse mennesker, kan man så stadig tage ansvar i det nære? Kan man både være en god søster, ven, kollega, dansker, europæer og verdensborger? Og kunne man måske endda være en god svensker, jyde og egypter samtidig? Hvor mange ægte identiteter kan man have på en gang?

Hvordan kan det egentlig være, at nogle har så stærke følelser over for et land? Er mennesket en geografi-afhængig art, eller er der noget andet på spil?

I bogen The Nordic Secret – A European story of beauty and freedom redefinerer Lene Andersen og Tomas Björkman nationalisme og patriotisme, og de introducerer begrebet national chauvinisme. Vi går alle begreberne efter i sømmene.

Du kan se alle datoer og indhold for de enkelte aftner i Fremvirkes Akademi ved at klikke på Fremvirke ovenfor eller her: http://fremvirke.dk/arrangemen....