Fremvirkes Akademi
Fremvirkes Akademi giver dig nye perspektiver, og nu er chancen der igen otte gange i februar, marts og april!
Over 8 aftener fra kl. 17:00 til 20:00 mødes vi i Islands Brygges Kulturhus i København og arbejder med 7 forskellige sæt af modeller, der illustrerer, hvordan samfund udvikler sig i takt med, at de bliver større og mere komplekse. Med en forståelse af modellerne kan vi se mønstre i udviklingen omkring os, som ellers er vanskelige at få øje på.
Akademiet er en blanding af forberedelse ud fra et kompendie, forelæsning og gruppearbejde. Har man deltaget i mindst 3 ud af 7 akademi-sessioner, har man mulighed for at være med på den 8. gang, hvor man som deltager får mulighed for at give 15 minutters oplæg efter eget valg, på skuldrene af den indsigt, Akademiet forhåbentligt har foranlediget.
- Personlig udvikling og karakter – 26. februar – hvordan bliver vi klogere gennem livet?
- Kulturel udvikling – 4. marts – hvordan skaber samfund social stabilitet, tryghed og sikkerhed i takt med, at samfundene vokser?
- Circles of belonging – 18. marts – hvor hører vi til, og hvor kan vi gøre en forskel?
- Teknologisk udvikling – 19. marts – hvor er verden på vej hen?
- Pædagogisk filosofi - 25. marts - fra Grundtvig til politisk aktivisme
- Dannelseskompasset - 1. april - hænger dit liv sammen med kulturen omkring dig?
- Systemtænkning – 3. april – vi kombinerer det hele og ser på, hvordan man kan forholde sig til en verden i stadig forandring.
- Onsdag den 24. april har alle, som har deltaget i minimum tre af de 7 gange i akademiet, muligheden for selv at holde et oplæg og bruge deres nye viden.
Hvis du deltog i et af de tidligere akademier og har lyst at holde dit oplæg i april, er det også en mulighed.
Fremvirkes Akademi
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke