Fremvirkes Forsamlingshus: Dannelse på barrikaderne

21 jan 2020 kl. 18:00 - 21:00

Vartov, Farvergade 27, 1463 København

Dannelse på barrikaderne – aldrig mere hamsterhjul!

Hvad er det gode liv, og hvordan tager man ansvaret for sin egen, familiens og kollegernes livskvalitet? Hvordan kan danskerne både være verdens lykkeligste folk og sætte rekord i brug af antidepressiv medicin? Vores tipoldeforældre arbejdede 10 timer om dagen, seks dage om ugen; hvorfor er det så os, der går ned med stress?

Hvilken form for dannelse skal der til, for at man kan få sit liv til at hænge sammen på tærsklen til det 21. århundrede, hvor alting er i spil og kompleksiteten handingslammende? Hvordan ruster vi bedst unge mennesker til at gå frejdigt ud i voksenlivet og skabe et meningsfuldt liv? Er dannelse svaret og har forskerne noget brugbart at sige, eller er det alt sammen mavefornemmelser?

Mød blandt andre hjerneforsker Peter Lund Madsen og Fremvirkes egen Lene Andersen

Dørene åbnes kl. 18, vi går i gang kl. 18:30.

Husk du kan tage en teenager med gratis.