Frimærker, fyr og frihavn - foredrag og picnic på Langelinie

22 maj 2019 kl. 17:00 - 18:00

Langeliniekaj 65, 2100 København

Nu udgiver PostNord fem frimærker med udvalgte danske fyrtårne. ENIGMA Museum for post, tele og kommunikation sætter fokus på de historier der ligger bag frimærkemotiverne med en gratis tur til fyret på Langeliniekaj.

Vi mødes onsdag d. 22. maj ved fyret yderst på Langeliniekaj kl. 17 for at blive klogere på fyrtårne, når Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart fortæller os om fyret og fyrvæsenets historie. Historiker Morten Lander Andersen fortæller os mere om stedet vi står, nemlig Københavns Frihavn og dens betydning for København og for Østerbro.

Det er gratis at deltage, men du skal reservere plads her. Du kan også vælge at forsøde turen ved at bestille forplejning fra ENIGMA Kantina. De tilbyder en lækker sandwich og en vand/øl/vin til 125 kr.

For medlemmer af Østerbros Lokalhistoriske forening og M/S museet for Søfarts venner er der 20 % rabat på forplejningen ved brug af tilsendt kode.

Museumsinspektør Eva Wistoft Andersen fra ENIGMA medbringer den bestilte mad og en håndfuld af de nye frimærker, som kan købes på dagen via MobilePay. Arrangementet varer cirka 1 time, og herefter kan du nyde din mad og drikke på molekanten. Medbring evt. selv tæppe til at sidde på.

Tag bilen, cyklen eller Bus 26 til Indiakaj, herfra er der 1 km til fyret.

I tilfælde af meget dårligt vejr rykkes arrangementet til ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation (Øster Alle 1)

Arrangementet er støttet af PostNord og tilrettelagt af ENIGMA museum for post, tele og kommunikation i samarbejde med Østerbro Lokalhistoriske forening og M/S Museet for Søfart.

Tilmelding til tur og foredrag

Gratis

Madbillet: Kyllingesandwich, drikkevare

Salg lukket

Madbillet: Vegetarsandwich, drikkevare

Salg lukket