Fuglsang AFTEN - Cobrakunst og Cobrakunstnere

04 mar 2020 kl. 18:30 - 20:00

KUMUS, Nystedvej 73C, 4891 Toreby

Foredrag af kunsthistoriker Trine Ross

Fuglsang Kunstmuseum byder på foredrag om den internationale Cobrabevægelse, som kendes særligt for frontfigurer som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen. Museet har allieret sig med kunsthistoriker Trine Ross, der bl.a. er kendt som alvidende og underholdende holdkaptajn i Danmarks Radios populære Kunstquizzen og mangeårig kunstanmelder med skarp pen for dagbladet Politiken. Trine er også ekspert i Cobra, som hun i sin tid skrev speciale om, og i forbindelse med Fuglsang Kunstmuseums forårsudstilling, På sporet af Cobra. Vilde visioner 1930-2000, vil Trine fortælle om bevægelsen både før, under og efter dens officielle leveår 1948-51: Fra de unge kunstneres søgen i 1930’erne til de hæsblæsende år omkring 1950 med interne stridigheder og internationalt gennembrud, til det store aftryk som Cobras kunst og kunstnere har sat i eftertiden.   

Inkluderet i billetprisen kaffe og sødt. Husk medlemskort og billet.

Husk medlemskort og billet.